Farvel, Lou Reed

lou-reed

Jeg har netop læst at Lou Reed er død. Det er i sandhed en trist nyhed. Jeg nåede at se Lou Reed to gange, begge gange i 1993 sammen med det gendannede Velvet Underground. Han  fik efterhånden et image som amerikansk rocks sure, men begavede mand, og ligesom Bob Dylan var Reed vel et eksempel på at god sangskrivning og vokal virtuositet ikke behøver at følges ad – efterhånden endte han med at snakke snarere end egentlig at synge. Især de tidlige albums fra Lou Reeds hånd står stærkt – ud over de fire  albums med Velvet Underground, der hver især er banebrydende, holder jeg meget af Transformer, som David Bowie og Mick Ronson i høj grad var fødselshjælpere på. Hvis der er én sang, man forbinder Lou Reed med, er det “Walk On The Wild Side” fra netop dét album.  Sangen husker jeg fra da den kom, men jeg var først lige begyndt at lære engelsk i skolen og forstod ikke helt hvad den handlede om – nok også godt det samme.

 

(Visited 243 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar