Slut med undervisningen

flipped-classroom

I dag sluttede mit kursus Beregnelighed og kompleksitet. For første gang i min karriere har jeg holdt et kursus uden én eneste traditionel forelæsning; alle kursusgange blev afholdt ved brug af podcasts (eller pencasts, som jeg kaldte dem). Også i et andet kursus, hvor jeg var ansvarlig for to kursusgange, valgte jeg ikke at holde forelæsninger. Også her valgte jeg at kommunikere via videoerne. Min overgang til flipped classroom har været helt konsekvent.

Hvordan gik det så? Jeg vil holde en systematisk evaluering af forløbet, men jeg faldt spontant i snak om erfaringerne med nogle af de studerende i dag. Nogle af dem savnede forelæsningerne, og her især muligheden for at stille spørgsmål undervejs. Det savnede jeg faktisk også selv – i modsætning til i forårssemesteret har jeg aldrig mødt holdet samlet, og det har været lidt underligt. Det er underligt at tale til holdet via en iPad i stedet for at kunne se dem og deres umiddelbare reaktioner.

Jeg kunne heller ikke rigtig runde kurset af sammen med holdet, som jeg normalt har gjort ved sidste forelæsning. De studerende har siddet i tre lokaler og lavet øvelser – så de har heller ikke mødt hinanden på samme måde. Niveauet for deltagelse faldt efterhånden;  til sidst var det kun lidt over halvdelen af de studerende, der deltog i øvelserne. Det var ærgerligt.

Det er endnu uklart for mig, hvad jeg vil gøre i fremtiden. Det er fristende at gå efter en umiddelbar tryghedsfaktor, men det vigtigste er at vælge den form, der fremmer læringen. Selvfølgelig skal man heller ikke skabe utryghed; det hindrer jo læringen.

Jeg kunne selvfølgelig gå tilbage til at holde forelæsninger og anvende podcasts som supplement, men det giver en underlig redundans – de studerende kan bruge tiden bedre end på at lytte til mig fremlægge stoffet to gange. Der findes en masse erfaringer med flipped classroom fra andre sammenhænge, og nu handler det om at sammenholde dem med mine egne erfaringer.

Lige nu har jeg en anelse om at  “skurken” i virkeligheden findes et helt andet sted, nemlig i min brug af peer review af spørgsmål om teksten. Fordi man kan tage sine svar på disse spørgsmål med som hjælpemiddel til eksamen, tillægger mange studerende denne aktivitet meget mere betydning end godt er og nedprioriterer øvelserne, selv om øvelserne skal ligne eksamensopgaverne mest muligt og i virkeligheden er den bedste eksamenstræning. Jeg overvejer til en anden gang at afskaffe tekstspørgsmålene og i stedet genindføre en form for peer review af opgaveløsninger og at prøve at få et auditorium til disse peer review-seancer, så hele holdet er samlet sammen med mig i et lokale mindst én gang pr. kursusemne. Måske kan jeg bruge dette plenum til en kort repetition også inden arbejdet med opgaverne.

Men dette er mit bedste bud lige nu. Forude venter en systematisk opsamling.

 

(Visited 45 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Slut med undervisningen”

  1. Måske er den samme pædagogik ikke godt “til det hele” eller “til alle”- så den gode gamle mix af flere tilgange kunne måske anbefales.

    Og gentagelse fremmer forståelsen –

    Og mange motiveres an “mening” og af “det personlige” – det kan måske godt falme lidt over tid, når man kun eller ret meget kun er en podcast? Hvad ved jeg…

    Men studerende og læring er forskellig og man rammer flest og mest ved at skyde med mange forskellige midler…

Skriv et svar