Transhumanisme og humanisme

TRANSHUMAN

I år er der udkommet The Transhumanist Reader, en antologi om transhumanister. Transhumanisterne er en bevægelse der vil “bygge mennesket om” ved hjælp af teknologien og dermed overskride de fysiologiske og mentale begrænsninger, som biologien skaber. Hjernen er meget langsommere og mere udsat for forfald end en computer, så lad os bygge hjernen sammen med en computer. Bevægeapparatet er også svagt og udsat for forfald, så lad os forstærke vores motorik. Og vi skal alle dø en dag; lad os bruge teknologien til at gøre os udødelige. Bogen blev tidligere i år anmeldt af René Jean Jensen i Information. Han var lige så positiv som han var over for Henrik Dahls romandebut (dvs. temmelig negativ).

Jeg har det også meget underligt med transhumanismen, selv om jeg ikke er begejstret for at tænke på konsekvenserne af at jeg bliver ældre og en dag skal dø. Hele den transhumanistiske idé kommer til at virke som en slags virkelighedsflugt. Jeg vil gerne have et ordentligt selvværd, men det betyder ikke at jeg er uerstattelig. Og hvis min generation ikke forsvinder en dag, kan den næste generation ikke komme til.

Den amerikanske forfatter Jonathan Franzen skriver til The Guardian en lang artikel, der tager udgangspunkt i hans holdning til vore dages informationsteknologi. Han kommer langt omkring, men fokus er på den østrigske forfatter og filosof Karl Kraus. Artiklen er baseret på hans nye bog, The Kraus Project, der for nylig er blevet anmeldt i Information.

Jeg vil ikke prøve at opsummere den meget lange artikel her (den er værd at læse, selv om den slingrer lidt rundt). Franzen er meget inspireret af Kraus’ skepsis over for teknologien – og den teknologi, Kraus var så skeptisk over for, var såmænd bare de trykte massemedier dvs. aviserne. Franzen gør dog også meget ud af at fortælle hvor meget han selv bruger teknologien. Det, der i sidste ende bekymrer ham og vel egentlig også mig, er at teknologien let ender med at få os til at koncentrere vores opmærksomhed om nutiden på bekostning af fortiden og fremtiden. Teknologien bliver “planløs”. Det gør det klart, at vores brug af teknologien ikke kan fortælle hvad vi skal gøre med vores liv og hvordan vi skal forholde os til at vi bliver ældre og en dag skal bort. Vi er stadig nødt til selv at finde ud af det.

(Visited 288 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Transhumanisme og humanisme”

Skriv et svar