Uppsala, här kommar jag!

uppsala

Det har været et usædvanligt rejseaktivt år for mig. I den uge, der nu begynder, skal jeg besøge kolleger fra Institution fõr Informationsteknologi på universitetet i Uppsala. Det bliver godt at skulle se dem igen; jeg har allerede mødt nogle af dem flere gange i år, nemlig i Rom, Buenos Aires og Madrid, men nu er det omsider i Sverige. Vi skal fortsætte vores arbejde om psi-kalkyler, et emne der optager os alle. Hvis alt går vel, bliver dette det første egentlige samarbejde – tidligere har det bestået i at vi læste hinandens artikler.

Det kan være rigtig givende at deltage i konferencer og workshops, men det er første gang i meget lang tid at jeg kan bruge min tid ukoncentreret til at tænke på min egen aktuelle forskning sammen med andre. Det har krævet en del planlægning fra os alle at kunne rive en uge ud af kalenderen til dette.

Hvis man har været studerende på Aalborg Universitet eller et andet sted, hvor projektarbejde udgør en stor del af studiet, ved man hvor meget mere man kan få lavet, når man den skemalagte undervisning er overstået og man omsider har sammenhængende tid.

Jeg har altid godt kunnet lide at besøge Sverige. Jeg tror da også jeg er blevet bedre til svensk, så det taler jeg når jeg er der. Det er en uskik for danskere og svenskere at tale engelsk sammen.

En af mine gamle kompisar fra helt tilbage for over 30 år siden havde jeg også håbet at kunne se i denne uge; han er blevet professor i kinesisk i Uppsala. Men tilfældet ville at han skulle besøge to universiteter i Litauen i præcis de dage, hvor jeg er i Sverige. Det er rigtig ærgerligt.