Anarchy in the UK ?

Jeg kan også sagtens huske dengang, da punken kom til Danmark. Der var en masse i tv og radio om denne nye og underlige bølge inden for musik mm. Blandt andet husker jeg en aften med Kanal 22, hvor Gorm og Gregers havde fokus på dansk punk og havde Gate Crashers i studiet. Sangeren kaldte sig Ken Revoltaire og afslørede sig mange år senere som Kenan Seeberg, journalist. For mig selv var det mest en anledning til at opdage en hel masse ny musik. En overgang var det som om alt hvad der ikke lød af hengemt hippiemusik fik klistret etiketten “punk” på sig. I dag ved vi godt at der er enorm forskel på f.eks. Patti Smith og Plastic Bertrand.

Mens punkmiljøet i Danmark mest fungerede som et afsæt for talenter inden for forskellige kulturelle udtryk, og egentlig ikke i særligt høj grad var et politisk udtryk, var der noget andet på spil i Storbritannien. Sidst i 1970’erne var der økonomisk og politisk krise med høj arbejdsløshed, arbejdskamp og en udpræget negativ stemning. Så blev Maggie Thatcher premierminister, og under hende fik landet i stedet en lang periode med høj arbejdsløshed, arbejdskamp og en udpræget negativ stemning. I 1977 var urolighederne i 1968 rundt om i Europa (demonstrationerne mod Vietnamkrigen, studenteroprøret i Frankrig, foråret i Prag osv.) stadig i frisk erindring hos britiske politikere. En konkret udløber af det var den hemmelige Special Demonstration Squad, som blev oprettet under Harold Wilson og som gennem de næste mange år infiltrerede hvad man så som “undergravende virksomhed” som bl.a. dyrerettighedsgrupper, fagforeninger og antiracistiske grupperinger.

Når man har husker på al denne angst for at punken faktisk kan være en social bevægelse, er det særligt interessant at se et BBC-program fra dengang med paneldiskussion og det hele; læs også artiklen fra Dangerous Minds.