Ingen illusioner

christiansborg
Ruinerne under Christiansborg.

Egentlig er det paradoksalt. Jeg interesserer mig mere for samfundsforhold nu, end jeg gjorde dengang jeg var ung og skulle forestille at være vred. Men samtidig er jeg blevet meget træt af at diskutere politik. Jeg har ingen illusioner.  Det, der kunne blive en analyse af hvordan vi angriber udfordringerne i samfundet og bedst skaber en bedre og mere retfærdig verden, ender som et strategisk spil, jeg hurtigt bliver træt af at følge med i.

Seneste eksempel er finanslovsforhandlingerne, der endte med et forlig mellem regeringen og Venstre og Konservative. Nogle er glade for at det gik sådan; selv er jeg skuffet. Det kommer nok ikke bag på så mange, at jeg har det sådan. I sig rummede finanslovs-diskussionerne essensen af to vigtige udfordringer for samfundet.

Den første er at der bliver flere og flere ældre mennesker og at der bliver flere og flere plejekrævende. Om to-tre årtier vil lederne af de partier, der nu har indgået en finanslovsaftale, være gamle. Hvilke rettigheder skal de gamle have, og hvordan skal disse rettigheder sikres?

Den andet er “kædeansvaret”. Arbejdskraftens mobilitet mellem landene og den lavere grad af faglig organisering øger risikoen for at offentligt arbejde kan blive udført under uacceptable løn- og arbejdsforhold. Hvilke rettigheder har arbejdere, og hvordan skal disse rettigheder sikres?

I begge tilfælde bliver diskussionerne om disse udfordringer præsenteret som diskussioner om små punkter, der adskiller parterne. Om det rent faktisk var små punkter, ved jeg ikke, og måske får jeg det aldrig at vide.  Men det er samtidig påfaldende at regeringen tilsyneladende begynder et ugelangt forhandlingsforløb med Enhedslisten, mens en finanslov med et temmelig anderledes indhold  tilsyneladende kan forhandles på plads med Venstre og Konservative på få timer – kun en uge efter valget efter kommuner og regioner. Det præcise strategiske spil kan man kun ane, men helhedsindtrykket er ikke pænt. Min fornemmelse er at der i lang tid fremover vil der blive en endnu dårligere stemning i den offentlige debat.

Det er bare nogle af de mange grunde til at jeg er blevet så træt af at diskutere politik, men interesserer mig for samfundsforhold og for hvordan vi kan løse de udfordringer, der er. Hvad angår politik, har jeg ingen illusioner. Der er dage, hvor vi tydeligt ser at det meste drukner i strategi.

(Visited 38 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar