Kendte mennesker

threeguys-573

Hvem er de største skikkelser i verdenshistorien? I 1972 udgav den amerikanske astrofysiker Michael Hart et bud på en top 100. En sådan top 100 vil altid være omdiskuteret, og det var denne også. En del amerikanere brød sig ikke om at Muhammed var nummer 1, og Jesus kun nummer tre.

Nu har to andre amerikanere, nemlig Steven Skiena, der er professor i datalogi ved Stony Brook University i delstaten New York, og Charles Ward, der er ansat ved Google, lavet deres bud ud fra en dataanalyse af den engelsksprogede del af Wikipedia. Det er der kommet en top 20 ud af – og en bog, Who’s Bigger: Where Historical Figures Really Rank. Bogen er omtalt i bl.a. det amerikanske dagblad Boston Globe og magasinet New Republic.

Her er så top 20:

  1. Jesus
  2. Napoleon
  3. Muhammed
  4. William Shakespeare
  5. Abraham Lincoln
  6. George Washington
  7. Adolf Hitler
  8. Aristoteles
  9. Alexander den Store
  10. Thomas Jefferson
  11. Henrik d. 8.
  12. Charles Darwin
  13. Elizabeth d. 1.
  14. Karl Marx
  15. Julius Cæsar
  16. Dronning Victoria
  17. Martin Luther
  18. Josef Stalin
  19. Albert Einstein
  20. Christopher Columbus

Det er interessant at se denne liste – der er to kvinder på listen, resten er mænd. Alle er fra Europa og Nordamerika på nær nr. 1 og 3. Der er 5 briter, 3 amerikanere og 4 tyskere. Den yngste person er Hitler.

Metoderne, Skiena og Ward har anvendt, er interessante. De vil gerne fange forskellen på at være kendt og på at være berømt. Der er f.eks. en masse webindhold om Justin Bieber, og der er ingen tvivl om at det canadiske idol er en kendt person. Men er han lige så berømt som Charles Darwin? Nej, selvfølgelig ikke.

Selvfølgelig er der en stor kulturafhængighed i denne liste – netop fordi den er taget fra det engelsksprogede Wikipedia, og fordi den største engelsksprogede befolkning findes i USA. Det er ikke sikkert, at en analyse af et britisk Wikipedia (hvis et sådant fandtes) ville have ført til at en top 20 med hele 3 amerikanske præsidenter. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan en analyse af et østasiatisk Wikipedia ville se ud. Jesus og Muhammed ville nok ryge up af top 20 i Kina, Japan eller Korea – og samme skæbne ville vel overgå de amerikanse præsidenter.

Men der er også noget andet interessant ved listen: den forsøger at måle historisk impact (det vi på gammeldansk kaldte for gennemslagskraft). Det er præcis det, man nu prøver at gøre i den akademiske verden. Der er rankings af universiteter med hensyn til forskning, universiteter med hensyn til uddannelser, af tidsskrifter, af konferencer og der er ranking af de enkelte forskere. Der er ingen tvivl om at nogle forskere har større impact end andre, præcis ligesom Mozart har haft større impact end Bamses Venner. Men hvor meget kan sådanne rankings egentlig fange? Eller, måske mere vigtigt: Hvilken vægt skal vi tillægge dem? Der er ingen tvivl om at Skiena og Ward i høj grad bruger deres problemformulering som en undskyldning for at afprøve nogle metoder til dataanalyse og til at undersøge om man kan lave en slags “kvantitativ” historieskrivning. Heldigvis er der ingen økonomiske incitamenter indblandet; Aristoteles skal ikke have en større forskningsbevilling end Albert Einstein.