En svag karakter

karakter

På det seneste har der været fokus på PISA-resultaterne og på karakterkrav for at komme ind på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser. Af og til hører man politikere (typisk er det fra borgerlige partier), der foreslår at der skal gives karakterer hele vejen gennem skolesystemet. Der er også skoleelever, der har haft den holdning.

Da jeg i 1970’erne gik i 7. klasse, var der nogle i min klasse, der spurgte vores klasselærer, hvorfor vi ikke kunne få karakterer. Det ville de nemlig meget gerne have. Men nej, det var ikke muligt – og eleverne var tydeligt skuffede. Så kom vi omsider i 8. klasse og fik karakterer. Nu var der ingen, der længtes efter dem mere.

Svend Thorhauge og Mette Sanggaard Schultz havde i sidste uge et interessant debatindlæg i Information; de argumenterer for at man i stedet skal afskaffe karaktererne i folkeskolen helt.

Jeg kan heller ikke lade være med at tvivle på nytten af at give karakterer i folkeskolen. Senere i uddannelsessystemet bliver karakterer er et gode. Ikke sådan at forstå at karakterer er gode, men at karakterer på nogle måder har samme status som en formue – adgangen til bestemte uddannelser afhænger af de karakterer, man har fået på ungdomsuddannelserne. Men i modsætning til f.eks. gymnasiet er folkeskolen en del af undervisningspligten. Der står i formålsparagraffen for folkeskolen at

§1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, […] Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Men er karakterer gode til at sikre det, dvs. er de et godt redskab i læringsøjemed? Jeg kan ikke finde noget godt belæg for det; hvis man får meget dårlige karakterer, er det næppe sandsynligt at det er et godt incitament til at blive bedre til at lære. Og karakterskalaen er sådan indrettet, at der skal være en vis procentdel, der får 02 (regnet over en årrække).

Det egentlige argument for at have karakterer er meget mere kedeligt: karakterer er en bekvem ordning fordi de sætter tal på noget, der egentlig er svært at sætte tal på. Det er nemmere for dem, der skal bedømme om en elev eller studerende har opfyldt læringsmålene, at skulle vælge mellem 7 mulige tal end at skulle skrive en detaljeret udtalelse. Og det er nemmere at sortere et stort antal mennesker baseret på tal. Så karakterer kan tydeligvis bruges i det, der hedder summativ evaluering – men jeg er ikke så sikker på at karakterer er nyttige i formativ evaluering, dvs. den evaluering der sker undervejs i undervisningen. Det er noget andet, man skal lægge hovedvægten på undervejs.

I The Atlantic skriver den amerikanske matematiklærer Elizabeth Cleland skriver om hvordan hun underviser i matematik i USAs grundskole. Hun skriver:

I tell all students alike that math requires perseverance and a willingness to take risks and make mistakes. These qualities are much more predictive of mathematical success than innate ability (if such a thing exists).

Dette er også hvad jeg har oplevet. De studerende, der virkelig lærer noget og hos hvem man for alvor kan se en progression, er dem, der gør en indsats. Omvendt har jeg også mødt tydeligt begavede studerende, der af en eller anden grund ikke gjorde en indsats, og endte med ikke at komme nogen vegne. Hvis man skal lære at lære og få tillid til egne muligheder, er det ikke medfødte talenter, men en systematisk indsats, der gør den store forskel. Den forkerte antagelse om nødvendigheden af “medfødt talent” kan give i hvert fald to problemer, og jeg har set dem begge i mine år som underviser: Nogle kan tro, at de aldrig vil kunne blive gode til et fag og vil derfor aldrig blive det. Andre tror at de er medfødt gode til et fag og vil derfor lægge skylden over på andre for at de ikke klarer sig så godt, som de mener at have fortjent. Heller ikke denne gruppe vil blive bedre.

Jeg er derfor af den holdning om at det i langt højere grad handler om at få eleven (eller den studerende) til at forstå sin egen læreproces og hvad der hjælper denne proces end om at bruge karakterer som motivation.

(Visited 94 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar