Mandelas overraskende beundrere

mandela21

I dag, på den dag der også er FNs menneskerettighedsdag, blev Nelson Mandela stedt til hvile. Mange forskellige mennesker har i de seneste dage kappedes om at hylde ham.

Blandt dem er Marine Le Pen, der er leder af det franske parti Front National. Hun udtaler i et communiqué, her gengivet efter L’Express (i min kluntede oversættelse fra fransk):

“Med Nelson Mandelas død er det en stor stemme fra Afrika som er blevet slukket”…

Lederen af Front National “hylder mindet om manden og den forhenværende præsident for Den Sydafrikanske Republik som det, gennem patriotisme og kærlighed til sit folk, lykkedes at føre sit land væk fra borgerkrig og skåne det for sår”.

“Gennem sin autoritet kunne Nelson Mandela skænke landet fred og forsoning; denne sejr over splittelse, had og hævn vil skrive historie”…

Det er mildt sagt underligt at læse dette fra lederen af et parti, der ofte er blevet kaldt for racister. I 1990 udtalte den daværende leder af Front National og far til Marine Le Pen, Jean Marie Le Pen (igen i min kluntede oversættelse fra fransk), da Nelson Mandela blev løsladt:

Det hverken bevægede mig eller gjorde mig glad. Jeg nærer stadig en form for mistillid over for terrorister, uanset hvilket niveau de befinder sig på.

Jeg vil meget naivt håbe at Marine Le Pen mener dette – og at hun nu siger ja til fred og forsoning og nej til splittelse, had og hævn.

(Visited 46 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar