Det er så godt at have travlt

meaninglesswork

Den bedste sindstilstand, jeg kender, er tilstanden af flow. Begrebet stammer fra den ungarske psykolog Mihalyi Csíkszentmihályi. Det er den sindstilstand, hvor det ene øjeblik flyder over i det næste uden hindring, hvor det er som om alt “går af sig selv”. Man er fuldt engageret og uden besvær fuldt fokuseret på det man er i gang med. Det sker med måneders mellemrum at jeg oplever perioder af flow i min arbejdsdag. Jeg oplever også flow i min fritid af og til. Flow er det modsatte af stress; desværre er stress ikke så sjælden en oplevelse som flow – tværtimod.

Mange af de kunstige stimulanser, mennesker indtager, har som formål at bringe os tættere på en tilstand af flow eller måske på den tilstand, der ligger tættest på flow, nemlig arousal.

Det underlige er at vi godt ved hvilke betingelser der skal til for at skabe den slags sindstilstande. Men vi bruger store dele af vores liv på at gøre en masse besværligt og ofte ubehageligt i vores stræben efter disse korte øjeblikke af velvære. Den mest ekstreme form er vel den religiøse fanatiker der tror, at han/hun ved at være selvmordsbomber kan komme i Paradis. Men alle vi andre, der ikke er fanatikere, handler også på denne måde. Nogle har et meningsløst arbejde, som de kun holder fast i fordi arbejdet gør det muligt for dem at holde ferie. Andre slider i det i håbet om en dag at få anerkendelse og bedre arbejdsvilkår. I den akademiske verden bruger vi f.eks. stadigt flere kræfter på at skrive ansøgninger om midler, som kan gøre det muligt for os at bruge tiden på de forskningsopgaver, vi helst vil beskæftige os med.

Vi ynder at sige til hinanden at vi har travlt.

Men hvorfor skal det være sådan? Det er som om det er blevet et ideal at arbejde i sig selv, ikke nødvendigvis at arbejde med noget meningsfyldt eller at befinde sig i flow. Politikere fra alle partier taler om at der skal skabes arbejdspladser, og mange coaching-forløb handler om at undgå stress. Man hører sjældent nogen tale om at arbejde skal være meningsfyldt eller hvad meningsfyldt arbejde i det hele taget er eller om at vi skal opnå en tilstand af flow. Alle, også jeg selv, er havnet i en asketisk opfattelse af at vi skal gøre en hel masse ubehageligt inden vi kan opleve de korte glimt af flow. Det er et bjerg af stress og en teskefuld flow. Er det så underligt, at vi forsøger at nå den tilstand, vi stræber efter, på anden vis?