Evighedsdigtet

Jeg havde set faresignalerne
Jeg stod på ‘dødsliste’ hos Socialdemokraterne
Jeg var bange for at være alene
Jeg dør, hvis jeg drikker alkohol
Jeg er følelsesløs af stolthed
Jeg bliver aldrig renset
Jeg tror ikke, der er noget problem med folketingsgruppe
Jeg kan stå inde for alt hvad jeg har gjort
Jeg har det sidste ord
Jeg ville kende reglerne for skattesag
Jeg blev ikke orienteret
Jeg blev ikke orienteret om skattesag
Jeg spredte homorygter om Kinnock til mine ministersekretærer
Jeg er en knust mand
Jeg er uskyldig dømt
Jeg er i chok
Jeg går på pension

Der var engang, hvor jeg læste Jyllands-Postens læserbreve hver dag. Eller rettere: jeg læste overskrifterne, som de var blevet forsynet med. Jeg havde nemlig opdaget at denne liste af overskrifter ofte kunne læses som fascinerende digte.

Jeg er ikke den eneste, der har haft denne opdagelse (hvis det da er en opdagelse). I aviserne og på nettet tales der meget ofte i første person. Brødrene Christoffer Ugilt Jensen, der er kandidat i engelsk litteratur, og Troels Ugilt Jensen, der er kandidat i datalogi, har sammen udviklet en webrobot, der finder alle netjournalistiske overskrifter skrevet i første person på dr.dk, tv2.dk, eb.dk, b.dk, bt.dk, jp.dk, information.dk og pol.dk. Ud af disse udvælger robotten så henholdsvis overskrifter i første person flertal og første person ental, fjerner navnene på de talende (så f.eks. “Minister: Jeg blev ikke orienteret” bliver til “Jeg blev ikke orienteret”) og tilføjer dem til hver sin af to kolonner.

Resultatet bliver to endeløse “evighedsdigte”, som kan læses på Individ i fællesskab. Citatet ovenfor er starten på evighedsdigtet, som det så ud her til morgen.

(Visited 75 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar