El Pacto

Pagten blev først sendt i 2009, og dengang ville min datter hellere se TV2s julekalender, som det år var en genudsendelse. Det undrede mig lidt, men denne gang har vi trofast set alle afsnit. Nu går min datter i 6. klasse, og serien handler om børn på hendes alder og klassetrin. “Jeg var jo dum dengang”, sagde hun i dag. “Den serie er jo en klassiker”. Jeg ved ikke om Pagten er en klassiker, for det kan kun eftertiden afgøre, men den er et eksempel på god dansk tv-dramatik for børn og er en sømløs blanding af et fantastisk univers med usynlige nisser og ishekse og en folkeskolehverdag med skilsmissebørn, ensomhed og mobning . (En meget grummere og også særdeles vellykket udgave af denne blanding kan man se i den svenske film Lad den rette komme ind.)

I enhver god fortælling udvikler personerne sig, og det sker også i Pagten. I mange andre julefortællinger består historien i at harmonien bliver genoprettet – men i Pagten var der ingen oprindelig harmoni. Det ekstra gode er to ting: For det første, at alle børnene udvikler sig til at blive noget, de ikke var ved seriens begyndelse. For det andet, at fortællingens motor ikke er at “redde julen”, ja faktisk er julen i Pagten ikke andet end en slags bagtæppe, der ikke har nogen indflydelse på selve fortællingen.

Så kan jeg godt leve med at Thyregod bliver fremstillet som en slags københavnsk enklave.  Der er langt til Jylland i dansk film og tv. Kunne man forestille sig en tv-serie om indfødte københavnere henlagt til en hovedstad, hvor alle medvirkende talte utilsløret provinsbyjysk?

Ligesom andre vellykkede stykker dansk tv-dramatik er Pagten blevet solgt til flere lande, heriblandt Argentina, hvor den blev til El Pacto. I videoen ovenfor ser man hvordan dette tog sig ud.