2014 set fra 1964

autopilot

Nu er det blevet 50 år siden, det var 1964 (på onsdag får det meget direkte konsekvens for min alder), og en del steder på nettet har fundet frem til et essay, som den amerikanske forfatter Isaac Asimov skrev i august 1964 i New York Times om hvordan han forestillede sig 2014.

Der er noget fascinerende ved at læse om hvordan man i sin tid prøvede at forestille sig den fremtid, vi nu bebor som nutid. I august 2011 skrev jeg om hvordan Aalborg Stiftstidende i 1967 havde forsøgt at forudsige, hvordan det ville være at bo i Aalborg i 2000.

Nogle steder har Asimov helt ret:

Communications will become sight-sound and you will see as well as hear the person you telephone. The screen can be used not only to see the people you call but also for studying documents and photographs and reading passages from books. Synchronous satellites, hovering in space will make it possible for you to direct-dial any spot on earth, including the weather stations in Antarctica (shown in chill splendor as part of the ’64 General Motors exhibit).

Og han er temmelig sikker på at computere i 2014 vil være meget mindre end i 1964.

Andre steder går han til gengæld langt ud i skoven, når han forudsiger f.eks. kolonier på Månen og apparater, der automatisk tilbereder mad. Ja, i det hele taget forudsiger Asimov som så mange andre på denne tid at det kedelige manuelle arbejde vil være helt overflødiggjort af automatiseringen. Som bekendt er der imidlertid sket det, at det manuelle arbejde i stadigt stigende omfang bliver noget, “vi har folk til” – migranter fra andre lande og arbejdere i andre lande. Og alle konsekvenserne af at det er nemt at kommunikere over lange afstande siger Asimov heller ikke meget om; det er dog trods alt denne mulighed for global kommunikation der har været med til at globalisere verdens økonomi endnu en gang. Asimov kunne forudsige telekommunikation, men ikke den virkelige nyskabelse: datakommunikation.

I dag kan vi smile af de forudsigelser, man gjorde i 1950’erne og 1960’erne, og fremgravningen af fortidens bud på en fremtid har endda fået et navn:  retrofuturisme. Ian Chadwick har et interessant indlæg om retrofuturisme på sin blog; billedet ovenfor er taget derfra  – og han henviser også til http://paleofuture.gizmodo.com, der bringer glimt af fortidens fremtid.

Man skal nu passe på at man ikke godter sig over at der blev taget fejl; også i dag er der denne type forudsigelser om verden om 50 år, og i 2064 er der sikkert kommet en ny omgang retrofuturisme.

Og det er vigtigt at huske at alle forudsigelser af denne slags bygger på en antagelse om hvad det er, der driver den teknologiske udvikling frem. Meget ofte er det en enorm optimisme på vegne af teknologien, der ligger bag. Men ofte har man i verdenshistorien set at velkendt teknologi har været tilstrækkelig til de produktionsforhold og den levevis, der har været. Et eksempel er at de gamle grækere og romere kendte princippet bag dampmaskinen, som Herons kugle viser. Men der kom ingen dampskibe i Middelhavet af dén grund – datidens samfund var et slavesamfund, og der var slaver nok, som kunne ro.