At være Den Anden

lena-horne-0907-05

Der er et interessant indlæg i The Guardian om passing; dette er den adfærd, at et menneske for andre bliver behandlet som tilhørende en anden gruppe i samfund, end den han/hun egentlig er del af. Her er historier om mænd og kvinder i USA, der bliver opfattet som “hvide”, selv om de har afrikansk eller asiatisk baggrund, eller som heteroseksuelle, selv om de er bøsser eller lesbiske.

Nogle har draget fordel af det i samfund, hvor der hersker fordomme – f.eks. er der en del mennesker der under USAs apartheidlovgivning i forrige århundrede har kunnet skjule at de havde delvist afrikansk etnisk baggrund. Andre mennesker har bevidst skjult deres seksuelle orientering; udtrykket “skabsbøsse” dækker dette. Andre har været helt åbne om deres baggrund med de konsekvenser, det gav. Lena Horne på billedet ovenfor var en meget smuk og talentfuld amerikansk skuespillerinde og sangerinde, men fordi hun var åben om sin delvist afrikanske baggrund, fik hun ikke den karriere, hendes samtidige “hvide” kolleger fik.

Jeg har skrevet flere indlæg om dette i tidens løb. Bogen om den amerikanske geolog Clarence King, Passing Strange, som jeg tidligere har omtalt, har endda ordet i titlen. (Clarence King brugte passing til at foregive at han havde afrikansk baggrund for at kunne blive gift med Ada Copeland, der var efterkommer af slaver).

Man kan nemt opfatte passing som udtryk for en form for uærlighed – man fremstår som noget, man ikke er. Jeg kan meget nemt sætte mig ind den vrede som bøsser og lesbiske, der er åbne om deres seksualitet og har oplevet ubehagelige følger af det, har følt over for dem, der blev i “skabet”.

Men på en måde er jeg også en af dem, der har brugt passing. Min far er hverken europæer eller hvid, men både jeg og og mine halvsøskende med samme far som mig er vokset op i Danmark, Storbritannien og Tyskland i familier, der er “europæiske” og “hvide”. Når jeg ser tilbage og når jeg taler med dem, opdager jeg at vi for det temmelig konsekvent er blevet behandlet som “hvide europæere”.

Af og til har der været underlige eller ubehagelige situationer, men de har været få. Jeg tror sagtens at jeg kan tale på alles vegne, når jeg siger at der ikke er tale om en benægtelse af etnisk baggrund fra vores side.  Med tiden er jeg blevet meget bleg, også udvendigt. På den anden side kan jeg fornemme at jeg selv er endt med at nedtone det “anderledes” aspekt af min baggrund med årene, fordi den måde, ikke-hvide ikke-europæere bliver omtalt i samfundet på er blevet klart mere negativ. Nogle vil her sikkert tænke: “Jamen Hans, du er jo ikke som dem der, du er en af os”. Men også det er interessant. Det viser nemlig at dem, jeg omgås, har “defineret mig ind i” den gruppe, de selv tilhører. På den måde er passing en opførsel, vi alle tager del i.

(Visited 24 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar