Tilgivelsesprojektet

israel

Der er ikke noget så lammende som at bære nag mod andre. Det kan æde os op, og intet problem mellem mennesker er blevet løst af dem, der bar nag.

For snart 13 år fik jeg i forbindelse med en foredragsturné, som Amnesty International stod for, besøg af fire ældre amerikanere. To af dem havde mistet deres mor; hun var blevet myrdet. De to andre var forældre til en ung mand, der var blevet dømt til døden for et andet mord og siden henrettet. Nu rejste de fire amerikanere sammen rundt i USA og udlandet og talte for at dødsstraf skulle afskaffes.

Og det er bestemt ikke den eneste historie.  The Forgiveness Project har en samling af utrolige beretninger om mennesker, der har været udsat for lige så voldsomme oplevelser og alligevel har besluttet sig til ikke at bære nag. Fra anden sammenhæng, nemlig dokumentarfilmen Encounter Point, kendte jeg allerede historien om den israelske kvinde Robi Damelin, der i 2002 mistede sin søn, der gjorde tjeneste i den israelske hær. Han blev skudt af en palæstinenser.

Mange andre ville have svoret evig hævn over palæstinenserne, men Robi Damelin, der oprindelig er fra Sydafrika, så parallellerne til apartheid-regimet og ikke mindst den svære, men fredelige forsoningsproces, landet måtte gennemgå i årene efter med en sandhedskommission. Så Robi Damelin besluttede sig til at kaste kræfterne ind på at få israelere og palæstinensere, der havde mistet slægtninge i den lange konflikt, til at møde hinanden og nå en fælles tilgivelse.

Et beslægtet projekt, som Robi Damelin og andre også er med i, er Blood Relations, en fælles blodbank hvor israelere og palæstinensere giver blod og i tilfælde af ulykker, operationer osv. får blodtransfusioner fra mennesker fra den anden nationalitet. For som folkene bag projektet siger: Kan du gøre et andet menneske fortræd, hvis det er dit blod, der løber i hans/hendes årer?

The Forgiveness Project og Blood Relations er værdifulde ideer. De kan næppe stå alene, for mange konflikter er gjort af vældig komplekst materiale. Men for at vi kan få løst problemerne, er vi nødt til at lære at tilgive og at holde op med at bære nag. Det gælder så sandelig også for mig. Og det er på én gang meget nødvendigt og helt utroligt svært, også i konflikter af meget mindre omfang end den israelsk/palæstinensiske.