En værre egoist

radiserne

Forleden morgen da jeg cyklede på arbejde og kørte hen til Selma Lagerløfs Vej 300, hvor jeg har kontor, kom jeg forbi et cykelskur hvor en cykel stod med baglygten tændt. Jeg stod af min cykel, slukkede lygten på den fremmede cykel og kørte videre. Jeg kunne have været ligeglad, for det var jo ikke min cykel, men jeg var det ikke. Det føltes som det rigtige at gøre. Det tog nogle få sekunder.

Hvad tænker I når I læser denne lille beretning? At jeg har handlet uegennyttigt? At jeg gjorde det, fordi jeg ville føle mig godt tilpas? At jeg nu vil bade mig i bloglæserens beundring over min handling? Jeg var faktisk et øjeblik betænkelig over at nævne den – netop af denne grund.

Da jeg gik i gymnasiet, endte jeg ofte i nogle underlige diskussioner om menneskets natur. Af en eller anden grund vil vi helst diskutere alle livets store spørgsmål, mens vi er teenagere. Er mennesker egoister eller altruister? Handler vi dybest set selvisk eller uegennyttigt? Nogle af mine kammerater mente at alle mennesker var egoister, for alt hvad vi gjorde af egen drift, netop var noget vi selv havde valgt at gøre og derfor gjorde for at føle os bedre tilpas.

I dag ved vi at mennesker kan handle på begge måder. Psykopater er rendyrkede egoister. Det menneske, der redder et andets liv, er det bestemt ikke. Det fantastiske og overraskende ved mennesker er at vi kan foretage os handlinger, som ikke er til nytte for os selv og som vi ikke har nogen gevinst af.

Edge.org har igen i år en lang række bud  fra forskere og forfattere på begreber fra videnskaben, som vi bør kassere. Et af dem kommer fra psykologen Jamil Zaki, og han tager netop fat i det, han kalder det “altruistiske hierarki”.

Det er som om, skriver han, at mange mennesker opererer med et hierarki af uegennyttighed. Hvis man foretager sig en altruistisk handling fordi man derved føler sig bedre tilpas, er det ikke “ægte altruisme”, vil nogle sige.

Jamil Zaki vil gerne af med dette krav, og heri er jeg helt enig.

Det er som om “ægte altruisme” skal bestå i at udføre en uegennyttig handling, der vil gavne andre, og at have det elendigt med det! Men set i det lys er det ikke engang tilfældet at det menneske, der redder et andet menneskes liv, handler “ægte altruistisk”! Og desuden gælder det jo at enhver handling af denne art er en handling, som mennesket kun udfører, fordi han/hun vil! Set på denne måde ville altruisme slet ikke kunne eksistere. Kravet bliver absurd og umuligt.

Jeg spekulerer på hvor kravet om “ægte altruisme” kommer fra. Måske er en af kilderne lignelsen fra Bibelen (Lukasevangeliet, kapitel 18) om farisæeren og tolderen. Farisæeren udbreder sig i sin bøn i templet om hvor mange gode gerninger, han har gjort, mens tolderen er helt ydmyg, da det er hans tur til at bede i templet. Og moralen i lignelsen er at

For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.

 

(Visited 116 times, 1 visits today)