2.9013 eller kaos

narr2

Der er en meget citeret artikel af Barbara Frederickson og Marcial Losada, der forsker i psykologi i USA. Denne artikel hævder at påvise at der findes en tærskelværdi, som afgør det mentale velbefindende: hvis man har 2,9013 gange så mange positive tanker som negative tanker, vil det gå én godt, har man derimod færre positive tanker, vil det gå én skidt. Frederickson og Losadas arbejde er blevet set som en bekræftelse af ideerne bag positiv psykologi, der er en retning inden for psykologi, der tager udgangspunkt i positive og sunde sindstilstande i stedet for i psykiske problemer. Der findes ganske mange selvhjælpsbøger og terapeutiske fremstød, der tager udgang i positiv psykologi.

Nick Brown på 53 år, der er deltidsstuderende i psykologi ved University of East London, stødte på Frederickson og Losadas artikel i et kursus og stillede sig selv det oplagte spørgsmål: Hvorfor er dette en konstant, og hvorfor har den lige præcis værdien 2,9013? Nick Brown kunne tilstrækkeligt med matematik (han har oprindelig en bachelorgrad i datalogi og ingeniørvidenskab) til at forstå at ligningerne i Losada og Fredericksons artikel er fuldstændig datauafhængige og består af en triviel anvendelse af Lorenz-ligningerne, der er tre koblede differentialligninger, som mange matematikstuderende møder tidligt i deres studium. Og så kontaktede han en kendt matematiker, ikke hvem som helst, men – Alan Sokal, der tilbage i 1996 gav sociologer røde ører ved at få en bevidst indholdstom artikel fyldt med matematisk jargon optaget i tidsskriftet Social Text. Det kom der en grundig artikel ud af.

Der er en lang og fascinerende artikel om hele denne affære i The Guardian.

Bemærk: Gendrivningen af Frederickson og Losadas artikel siger ikke i sig selv at positiv psykologi er en ukorrekt tilgang til psykologi. Der er bestemt grund til at være kritisk over for den måde, positiv psykologi bliver brugt til at individualisere problemer på. Den amerikanske forfatter Barbara Ehrenreich har en særdeles kritisk bog ved navn Smile Or Die om dette.

Men i denne sammenhæng bør Brown og Sokals gendrivelse få os til at tænke over hvilken rolle matematiske kompetencer har og bør have. Det er trist at en fagfællebedømt artikel af anerkendte forskere er sluppet igennem på denne måde.

Not many psychologists are very good at maths,” says Brown. “Not many psychologists are even good at the maths and statistics you have to do as a psychologist. Typically you’ll have a couple of people in the department who understand it. Most psychologists are not capable of organising a quantitative study. A lot of people can get a PhD in psychology without having those things at their fingertips. And that’s the stuff you’re meant to know. Losada’s maths were of the kind you’re not meant to encounter in psychology. The maths you need to understand the Losada system is hard but the maths you need to understand that this cannot possibly be true is relatively straightforward.”

(Visited 29 times, 1 visits today)