Fire løver

Jeg fik først set den britiske filmkomedie Four Lions fra 2010 nu. Filmen er noget så uventet som en komedie om en gruppe britiske selvmordsbombere. Den er ofte meget morsom, men også meget tankevækkende, fordi hovedpersonernes største ambition er at slå sig selv og andre ihjel. De vil være farlige, men ender med at være ynkelige og kommer da også ynkeligt af dage. Filmens fremstiller faktisk alle parter som dumme, for ikke at sige stupide – og dumme af forskellige grunde. Bombemændene og politiet og efterretningstjenesten er dumme og alle disse forskellige parters forholdsregler udstiller dem alle som dumme og fanget i deres egen lille verden. Nogle er dumme, fordi de er kyniske fanatikere uden sans for strategi. Andre er dumme, fordi de er barnagtige. Og endelig eller alle med at være dumme, fordi de ikke har situationsfornemmelse og agerer “normalt” i en helt igennem unormal situation. Især to ting husker jeg: En på alle måder hysterisk scene, hvor to af bombemændene kommer op at skændes med al-Qaeda om hvor Mekka egentlig er (!!) og en af de afsluttende scener, hvor en bombemand forsøger at købe en mobiltelefon og ender med at skulle trækkes igennem præsentationen af en indviklet købsaftale, er morsom på en særlig febrilsk måde.

I virkeligheden er denne film en god modgift mod fanatisme; den peger hverken fingre af muslimer eller terrorbekæmpelse, men stiller ved brug af en ofte kulsort humor (som er tydeligt britisk) skarpt på dumheden i både terrorismen og “krigen mod terror”.

Det er interessant at Four Lions kunne blive til få år efter de tragiske bombeattentater i London i 2007, men Four Lions er ikke blevet nemmere at se, efter bombemænd angreb Boston Marathon i 2013.

(Visited 26 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar