Vintermørket i Ukraine

Den ukrainske forfatter Jurij Andrukhovitj skriver i Information:

Lidt under fire år inde i sin regeringsperiode har Janukovitjs regime øget spændingerne i det ukrainske samfund i en sådan grad, at et point of no return er nået. Hvad værre er: Regimet har malet sig i op et hjørne, hvor det ikke ser andre muligheder end at holde fast i magten i al overskuelig fremtid og med alle nødvendige midler. Det er tvunget til at øge undertrykkelsen, for alternativet er, at det risikerer at udsætte sig selv for et omfattende retsopgør med vidtrækkende og fatale konsekvenser for regimet selv og dets støtter. Omfanget af, hvad det har stjålet og tilranet sig, trodser alle forestillinger om, hvad menneskelig griskhed formår.

Hvad kan vi lære af TDC?

org

Regeringens planer om salg af DONG til Goldman-Sachs er særligt underlige at følge, hvis man som jeg kan huske nogle helt tilsvarende privatiseringer. Lars Trier Mogensen skriver om det samme i Information i dag. Det er som om historien gentager sig uden at de nuværende politikere er bevidste om det.

Jeg kan især huske salget af TDC i sin tid. Det var i 1997, altså under en socialdemokratisk/radikal regering. Poul Nyrup Rasmussen var statsminister. Tele Danmark, som TDC hed dengang, var sammenslutningen af de regionale telefonselskaber – bl.a. Jydsk Telefon og KTAS. Der var et Teleteknisk Forskningslaboratorium tilknyttet Tele Danmark og Post- og Telegrafvæsenet, der også bedrev forskning inden for datalogi. TDC havnede hos det amerikanske selskab Ameritech, der først købte 42 procent af aktierne til en meget fordelagtig pris og siden blev eneejer. Ameritech har forresten adresse i Luxembourg. Siden har TDC skiftet hænder og ejes nu af fem kapitalfonde. Teleteknisk Forskningslaboratorium er for længst fortid.

En anden privatisering i samme regeringsperiode var salget i 1996 af Datacentralen, der i sin tid stod for en lang række statslige edb-opgaver, herunder personnummer-registeret og toldregistrering. 75 procent af aktierne blev solgt til CSC, der siden har kastet sig ud i en langvarig arbejdskamp med Prosa.

Og så var der også en udløber af Datacentralen, nemlig Kommunedata, nu KMD. Dette selskab var indtil 2009 var ejet af den kvasi-offentlige Kommunernes Landsforening, men  blev så købt af kapitalfonden EQT. I 2013 slog de svenske myndigheder ned på EQT for skatteunddragelse. Senest blev KMD solgt til en anden kapitalfond, Advent.

I alle disse tilfælde (og der er flere) er der sket det samme: Offentlige virksomheder er havnet hos udenlandske selskaber, der spekulerer i at undgå at betale skat (som så mange store firmaer gør) og mere er finansieringsrettede end egentlig interesseret i at drive en bestemt type virksomhed. Samtidig er den demokratiske kontrol med og indsigt i de nu privatiserede selskaber blevet umulig.

Nu kan Poul Nyrup Rasmussen advare mod det, der er ved at ske med salget af DONG, men han taler for døve øren. Når Dansk Folkeparti og enkelte medlemmer af Venstre nu udtrykker betænkeligheder ved salget af DONG, er det uklart hvor meget af dette, der er reelle bekymringer og hvor meget der er et strategisk spil. Danmarks mest populære parti er påfaldende tavse i denne sag.