Er kvinde kvinde værst? Og hvad med mændene?

Controversy

I dag var jeg til forældremøde, hvor forældrene var delt ind i dem, der var forældre til drenge og dem, der var forældre til piger. For på 6. årgang på min datters skole er tydeligt at det er nogle forskellige slags konflikter, der holder de kommende teenage-drenge og de kommende teenage-piger beskæftiget. Det gik op for mig, at jeg kun havde egentlig indsigt i hvilke konflikter, drenge i den alder oplever, og hvordan de handler i dem. Resten kan jeg kun ane.

Men noget kan jeg dog tydeligt fornemme: der er nogle forskellige strategier for de to køn, når der er konflikt. Ingen af delene er pæne at være vidne til, og det er underligt at overvære ellers fornuftige individer kaste sig ud i den slags. Min anekdotiske erfaring er at mænds rivaliseren ofte kan give sig udslag i nogle underlige, meget synlige “hanekampe” om mental eller direkte fysisk styrke og at misundelsen luftes særdeles åbenlyst, mens kvinders rivaliseren ofte kan være af en anden art, der er mere baseret på intriger og social inklusion og eksklusion og at misundelsen ofte kommer ud som indirekte aggression.

For en del år siden fortalte en god kvindelig bekendt mig forarget at hun havde læst at Britney Spears, den lille dulle, har et hus med 21 værelser! Jeg har aldrig set hende som en af fr. Spears’ rivaler, så denne udtalelse kom lidt bag på mig. Hvorfor kan en dansk kvinde i sin bedste alder reagere på den måde?

I filmen Black Swan kan man se hvordan rivalisering mellem to balletdanserinder, der begge lader til at synes at den anden er bedst og smukkest, kan tage en særdeles ubehagelig form og munde ud i noget særdeles grusomt.

En del forskere, mange af dem kvinder, har undersøgt de forskellige strategier for rivalisering, som kvinder og mænd ofte har. Resultaterne er interessante.

Tracy Vaillancourt og Anchaal Sharma, to kvindelige forskere fra McMaster University i Canada, lavede et eksperiment hvor grupper af kvindelige forsøgsdeltagere skulle diskutere kvinders venskaber. Midt i denne diskussion skulle en ung kvinde så banke på og spørge efter nogen. I nogle tilfælde havde den unge kvinde en stram bluse i pang-farve og miniskørt på, mens hun i andre tilfælde var iført bukser og mørkeblå bluse. Forskerne observerede at kvinderne bagefter så godt som alle kom med negative kommentarer om kvinden, der bankede på, hvis hun havde haft miniskørt på, mens der var neutrale eller slet ingen kommentarer i det andet tilfælde.

Og jeg husker et tv-interview jeg så for nylig med den danske professor i EU-ret Marlene Wind, der tilfældigvis også en mere end almindeligt godt udseende blond kvinde. Hun fortalte om hvordan hun som ung forsker havde været på forskningsophold i Italien og gik i smart tøj; hendes ældre kvindelige kolleger havde dengang indkaldt til et krisemøde, som handlede om hende, fordi “man da ikke bare kunne gå og se ud på dén måde”!

Hvorfor er der sådanne strategier med ringeagt og en ofte indirekte aggression? Der kan være flere forklaringer på at det er sådan, og som så ofte når det handler om forklaringer på menneskelig adfærd, er det en strid om arv kontra miljø. Nogle vil hælde til at det hele er genetisk og bunder i at de to strategier har fordele i evolutionen. Andre, mere feministisk orienterede psykologer, vil forklare det med at et mandsdomineret samfunds fokus på kvinder som seksualobjekter også får kvinder til at vurdere hinanden ud fra en sådan norm.

Måske er det i virkeligheden ikke så vigtigt som at forstå hvordan vi kan lære at opføre os bedre. “Hanekampene” mellem drenge eller mænde er jo lige så ubehagelige og latterlige og (dybest set) pinlige.

Den amerikanske forfatter Naomi Wolf skriver:

Do we become better people — better women — when we draw back the curtain on this painful, unflattering subject? Do we risk confirming what an antifeminist world wants to say of us — that we can’t create workable teams, we can’t lead effectively, and we are indeed treacherous and bitchy? Do we risk losing the victories of feminism in every previous generation because we can’t for the life of us seem to be able to sustain a common cause without inevitably taking out the long knives?

I trust that in looking closely at this darker side of our own psyche, we will learn enough about ourselves to stop being held at the mercy of it. I trust that if you repress the dark side, it comes back to bite you, but if you drag it, protesting, into the light, that is the first step toward integration and perhaps a more real empowerment. Perhaps we should better learn which women around us are true friends and true allies and which women we should recognize for their alluring, socially cruel edge. And having recognized it, turn our backs on it and flee.

Heri kan jeg kun være helt enig.

(Visited 128 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Er kvinde kvinde værst? Og hvad med mændene?”

Skriv et svar