Svære at distrahere

multitaskingLars-718225

Et af de få begreber fra datalogi, der har fundet vej ind i moderne jargon er multitasking. Denne idé fra operativsystemernes verden er blevet brugt som metafor for at forsøge at gøre flere ting samtidig. Ganske mange mennesker prøver på det, men undersøgelser viser at hvis man prøver at gøre flere ting samtidig, bliver de alle gjort lige dårligt. Det er lige så sikkert at sms’e mens man kører bil som hvis man havde drukket to-tre genstande inden man satte sig bag rattet. Faktisk gør det multitasking det nemmere for mennnesker at lade sig distrahere.

Jeg har lagt mærke til at jeg ikke bryder mig op at se multitasking hos andre mennesker; jeg ender tit med at tænke at de pågældende mennesker ikke kan koncentrere sig og ikke tager nogen af de opgaver, de er ved at udføre, helt alvorligt. Om jeg selv er forfalden til multitasking, ved jeg ikke; jeg er bange for at det faktisk også er tilfældet.

Men der findes tilsyneladende en lille gruppe mennesker, som kognitive forskere har døbt supertaskere. Det er de mennesker, der tilsyneladende uden problemer og endda med fordel kan gøre flere ting samtidig. På denne måde er de de ægte multitaskere, ligesom som et operativsystems multitasking gør det muligt at skabe en illusion om at computeren udfører mange processer samtidig og gør det effektivt.

Neal Strayer fra University of Utah har observeret at stofskifteaktiviteten i hjernen hos supertaskere faktisk er lavere end hos andre. Og Adam Gazzaley fra University of California, der også har undersøgt supertaskere, har den hypotese at deres hjerner simpelthen er ekstra gode til at ignorere og ikke bearbejde overflødige data fra omgivelserne. Dette at koncentrere sig er netop evnen til at frasortere overflødige data og at bestemme hvad der slipper ind. Netop dét skulle supertaskerne være særligt gode til.

(Visited 31 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar