Den sidste aften i verden

last-night-of-the-world-still

Der er en af Ray Bradburys mange noveller, som jeg blev mindet om i dag. Den hedder “The Last Night Of The World” og blev i sin tid oversat af Arne Herløv Petersen som del af Bradburys novellesamling Den illustrerede mand. Novellen kan også findes på nettet, og den er værd at læse.

Jeg skal ikke røbe for meget; det er en meget afdæmpet skildring af hvordan et amerikansk ægtepar indser at det denne aften vil være den sidste aften i verden.

Og nej, de fortæller ikke hinanden om alle de gange, de havde glemt at bære affaldet ud eller hvad ægtepar ellers kan oparbejde af hver sin retfærdige nødvendighed. Mit yndlingscitat er dette

“Do you know, I won’t miss anything but you and the girls. I never liked cities or autos or factories or my work or anything except you three. I won’t miss a thing except my family and perhaps the change in the weather and a glass of cool water when the weather’s hot, or the luxury of sleeping. Just little things, really. How can we sit here and talk this way?”

“Because there’s nothing else to do.”

Novellen læste jeg første gang i 1982; det var på et tidspunkt hvor der var en udbredt frygt for at der skulle udbryde en tredje verdenskrig. Dengang tog jeg ikke megen notits af “The Last Night Of The World”. Måske var jeg for ung til at indse at verden også kan forgå på andre måder end den voldsomme. Måske er det først senere, jeg har tænkt på verdens ende som også en måde at tale om døden på. Måske skulle jeg først nå til et punkt i livet, hvor jeg kunne forstå citatet ovenfor og det levede liv der ligger bag det.

Caitlin og Andrew Webb-Ellis har lavet en kortfilm baseret på novellen og den kan man se et uddrag af på nettet.

(Visited 49 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar