Ukraine

src.adapt.960.high.1393478430326

Det er en triviel konstatering at situationen i Ukraine er alvorlig. Hvis det, der lige nu sker, var sket for 30 år siden, havde verden holdt vejret. Tilbage i min gymnasietid (og det er trods alt 35 år siden) kan jeg huske, hvordan pludselige udviklinger i verdenssituationen fik os til at sige til hinanden, at nu kommer den 3. verdenskrig. Begge supermagter lavede storstilede militærøvelser nær hinandens grænser, og det gjorde (hvad der også var hensigten) modparten nervøs.

På en måde er situationen mere alvorlig end dengang; for tre årtier siden var de væbnede konflikter i stormagternes “baghaver”, der dengang som nu er Mellemamerika og Afghanistan. Men nu er “baghaverne” rykket tættere på, og en regulær militær intervention er reelt i gang fra Ruslands side – efter at Rusland har holdt øvelser tæt på Ukraines grænse. Omverdenens økonomiske interesser i Rusland er også blevet anderledes end i Sovjetunionens dage. Rusland er på den ene side interesseret i vestlig kapital, på den anden side bedriver kræfter i landet industrispionage i stor stil.  Og Ukraines økonomi er i store problemer. Lige inden oprøret begyndte i efteråret, kom der en aftale mellem Rusland og Janukovitj-regeringen om gaspriser. Lidt længere bagude  ligger den mangeårige uenighed om den store flådebase i Sebastopol, som er Ruslands eneste adgang til Middelhavsregionen via Det Sorte Hav.  Men vanen tro bliver alt dette (som så meget andet i disse år) retfærdiggjort ved brug af en nationalistisk forklaring, nemlig Krims russisktalende befolkningsflertal.

Min egen fornemmelse lige nu er at Rusland vil bruge det, der sker lige nu, til at presse Ukraine til at acceptere at give slip på Krim mod til gengæld at give Ukraine en økonomisk løsning.

(Visited 35 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar