Fremtidens sprog?

tense
Som underviser har jeg ofte tænkt over hvor meget sproget påvirker vores tanker. Hvor meget betyder det at lære den rigtige terminologi, når man bliver undervist i et fag? Nogle studerende har bemærket at jeg er blandt de undervisere, der gør meget ud af at terminologien skal være på plads.

Den idé, at sproget påvirker vores tanker, kalder man ofte for Sapir-Whorf-hypotesen efter de to amerikanske lingvister, der fremsatte den.

I nogle sprog er der ingen skelnen mellem nutid og fremtid; dette kalder man for “svag fremtid”. I andre sprog, herunder dansk, har man en sådan skelnen. Vi skelner mellem “Det sner” og “Det vil sne”. Dette kalder man for “stærk fremtid”.

En undersøgelse foretaget af den amerikanske adfærdsøkononom (eller hvad “behavioural economist” nu hedder på dansk) Keith Chen fra UCLA har fundet en korrelation mellem hvor tilbøjelige man er til at spare op og hvordan der bliver skelnet mellem nutid og fremtid i sproget. I befolkninger, der taler et sprog med “svag fremtid” (som f.eks. japansk eller mandarin) er der i gennemsnit sparet mere op end i befolkninger hvor der tales sprog med “stærk fremtid” (som f.eks. engelsk eller italiensk). Keith Chens mulige forklaring er at fremtiden kommer til at være mere påtrængende, når sproget ikke skelner mellem nutid og fremtid. Men bemærk: der er kun tale om en korrelation. Hvad er årsag og hvad er virkning? Og noget andet er at man også i sprog med “svag fremtid” selvfølgelig også vil kunne udtrykke, at det først vil sne i morgen. Man tilføjer bare ordene “i morgen”.

Om Keith Chens observationer faktisk er udtryk for en dyb sammenhæng mellem sprog, tanke og handling, er han da også selv i tvivl om.

“In five years, this will either be deeply enshrined in how we think about savings behavior, or I’ll have to stick my head in the sand every time I go to a conference,” Chen says.