De to kulturer

sander

Journalister og akademikere har haft et meget anstrengt forhold gennem tiden. Det hjalp som bekendt heller ikke, da Danmark i en længere årrække havde en meget lidt fantastisk journalist som videnskabsminister. Selv har jeg og sikkert ganske mange af mine kolleger haft dårlige oplevelser med journalister, der nikkede begejstret og alligevel skrev noget, der ikke var så godt som man kunne ønske.

Min egen fornemmelse er at journalister har svært ved at læse akademiske tekster, for akademiske tekster er fulde af forbehold og antagelser og i kvantitative analyser dukker der ofte sandsynligheder op. En journalistisk tekst skal fænge med det samme, den akademiske kræver som regel eftertanke.

Denne konflikt kræver at de to kulturer bliver bedre til at sætte sig ind i hinandens normer og kvalitetskrav – og der burde findes en veldefineret profession som videnskabsjournalist. Lige nu bedrives den af ganske udmærkede personer som f.eks. Lone Frank og Tor Nørretranders, der oprindelig har haft akademiske ambitioner, men nu er blevet formidlere. Men her er for mig at se en uopdyrket form for tværfaglighed, vi burde kaste os over at få på et ordentligt fundament herhjemme.

En artikel af den amerikanske journalist Ezra Klein i netmagasinet Bloomberg View tager fat på samme problemstilling og spørger om ikke et andet af problemerne også er at de publikationskanaler, akademikere benytter sig af, faktisk ikke er velegnede (det synes jeg bestemt heller ikke selv). Mange tidsskrifter er uhyggeligt dyre, og store forlag tjener på en udgivelsesproces der reelt ikke burde koste ret meget og burde være hurtigt i vore dage, hvor enhver kan lægge hvad som helst på Internettet med sekunds varsel. Og så er der det, der nok især ærgrer journalister: Der er masser af meget specialiserede tidsskrifter, som det er svært at få overblik over. Måske er dette også et indsatspunkt, hvis nogen en dag vil til at uddanne videnskabsjournalister.

Ezra Klein taler også om videnskabelige blogs; de er meget nyttige, men som han også nævner, er de ren formidling – et blogindlæg er ikke en publikation eller en formidlingsaktivitet, som det ser ud i dag. Min egen blog har knap nok nogen redaktionel linje og er vel næppe en videnskabelig blog; jeg skriver om alt muligt, og meget ofte er indholdet uvidenskabeligt eller uden for mit eget fagområde, af og til vel nærmest polemisk. Så jeg er ikke et eksempel til efterfølgelse.

(Visited 30 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar