Gentagelse fremmer forståelsen

gentagelse

Den film, jeg har set flest gange, er vel Rumrejsen år 2001 af Stanley Kubrick. Jeg har set den en del gange i biografien (i den fortid, hvor reprisebiografer fandtes), på tv når lejlighed bød sig og selvfølgelig også på dvd. Måske har jeg set filmen 7-8 gange.

Men den musik, jeg holder af, har jeg hørt mange flere gange. For tiden er jeg meget optaget af det nye album med Elbow (The Take-Off And Landing Of Everything), og det har jeg hørt mange flere gange end jeg nogen sinde har set min yndlingsfilm. Jeg har rent ud sagt lyst til at høre det nye album med Elbow igen og igen.

Jeg skal altid høre et album flere gange, før jeg rigtig forstår det. Sådan er jeg ikke den eneste, der har det. Ja, faktisk er det som om vi er nødt til det. Det samme gælder for det enkelte nummer. Nogle gange er der et nummer, der fænger første gang man hører det – og det er fordi det benytter sig af gentagelse på “mikroniveau” hvor det samme riff, det samme omkvæd eller den samme linje gentages igen og igen og igen., Det er så ofte også den slags musik, man hurtigt bliver allermest træt af.

Elisabeth Hellmuth Margulis, der er leder af laboratoriet for musikkognition ved University of Arkansas og derudover uddannet koncertpianist,  har en fascinerende artikel om netop hvad gentagelsen betyder for vores musikoplevelse.

Noget af det interessante, musikforskere har opdaget, er at det som alle former for musik verden over har fælles netop er gentagelsen. Ja, faktisk er det i høj grad gentagelsen, der er med til at skabe musikoplevelsen!

Her er et eksempel, som skyldes Diana Deutsch fra University of California, hvor et lille stykke almindelig tale opfattes forskelligt efter at vi har hørt det loopet!

Prøv først at høre denne lille bid:


Og hør så denne lille bid.

Pludselig er det som om ordene sometimes behaves so strangely bliver sunget, ikke talt. Gentagelsen skabte musikoplevelsen!