Læring eller uddannelse?

Knud-Illeris

Mette Line Thorup har lavet et interview til Information med Knud Illeris, der er en af de vigtigste danske uddannelsesforskere inden for de seneste 50 år. Illeris’ tanker har bl.a. været med til at forme det problemorienterede projektarbejde på universiteterne i Roskilde (hvor han engang var ansat) og Aalborg. Anledningen til denne artikel er en ny bog, Læring i konkurrencestaten – Kapløb eller bæredygtighed, med bidrag fra Illeris og andre.

I dette interview (og så vidt jeg kan se, også i bogen) får Illeris sat ord på mange de af de bekymringer, jeg og andre har om hvad der er ved at ske med det danske uddannelsessystem, og han gør det selvfølgelig meget bedre end jeg ville kunne. Det bliver konkurrencestaten, der ender med at gøre det svært at lære.

De kvaliteter, som handlede om, at man forholdt sig til, hvad man kaldte dannelse, og opbyggede et undervisningsmiljø, som udviklede livsduelige mennesker, er ved at gå tabt. Konkurrencestaten fokuserer på uddannelse i stedet for læring og især på kvantitet: Flest muligt skal uddannes mest muligt for de færrest mulige ressourcer. Men bortset fra PISA interesserer konkurrencestaten sig ikke for læring, dvs. hvad der kvalitativt bliver produceret i uddannelserne. Og mange af de midler, man tager i brug for at skabe mere uddannelse, kommer let til at virke negativt ind på læringen – f.eks. kæmpestore bureaukratiske institutioner, taxameterordninger, incitamentsystemer, tests, målinger, kontrol og inklusion uden tilstrækkelige ressourcer…

Paradokset er at det store fokus på faglighed ender med at føre til det modsatte, netop fordi det hele sker på baggrund af et krav om konkurrence. Der er en masse uddannelse (og masseuddannelser), men ikke så megen læring.

Man skelner mellem to slags læring. Der er dyb læring og der er overfladelæring. Den dybe læring består i at lære “hvad tegnene betyder”, mens overfladelæring alene består i at “lære tegnene”. Og fordi overfladelæringen ikke er dyb, har det, man har lært, også en tendens til nemmere at forsvinde igen.

Mange unge uddannelsessøgende er strategiske: de lærer det, de regner med er nødvendigt for at de skal kunne klare sig i konkurrencen. Og underviserne bliver også strategiske: de underviser, så de uddannelsessøgende skal kunne klare sig i konkurrencen. Det er fuldt forståeligt at alle tænker sådan,  men det fører meget ofte til overfladelæring. Og det fører til uddannelser, der langsomt mister deres indhold, fordi det egentlige engagement ikke er så vigtigt som det at kunne klare sig i konkurrencen.

Også de borgerlige, der kritiserer uddannelsessystemet for ikke at lægge vægt på almen dannelse, bør kunne se at der er noget galt med den forståelse af uddannelsessystemet, som konkurrencestaten skaber.

(Visited 313 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Læring eller uddannelse?”

Skriv et svar