Hvad nu hvis det er os…?

alone-in-the-universe1280

Vint Cerf er formand for ACM og en af ophavspersonerne til TCP/IP-protokollen, der er helt central for Internettet.  I en klumme i seneste nummer af Communications of the ACM skriver han om en workshop, der handlede problemerne med internetforbindelser i det ydre rum. Det tager otte timer for et radiosignal at nå Jorden fra Pluto, og det påvirker unægtelig mulighederne for at have et sådant interplanetarisk (for ikke at sige interstellart) internet.

Men det rigtig interessante i Cerfs klumme er hvad han skriver om et foredrag ved workshoppen, hvor den amerikanske astrofysiker og forfatter David Brin tog udgangspunkt i Drake-ligningen. Det er en formel, der skyldes den amerikanske astronom Frank Drake. Formlen giver et estimat over antallet af intelligente civilisationer i vores galakse, dvs. i Mælkevejen.

Hvis Drakes ligning er korrekt, må der være rigtig mange intelligente civilisationer derude. Men hvis der er andre intelligente civilisationer i vores galakse, hvorfor har vi så ikke fået kontakt med nogen af dem?

Dette kalder man også for Fermis paradoks. Der er ganske mange bud på hvorfor det forholder sig sådan, og det har Brin skrevet en del om på sin blog. Men et interessant og egentlig også oplagt svar, som Brin nævner og Cerf reflekterer over, er dette: Måske er der faktisk kun os her på Jorden, og netop derfor er det så os og kun os, der en dag ville kunne befolke resten af vores galakse. Det er kun livet på Jorden, der vil kunne “lyse universet op”.

Mange vil her sige, at dette er vidtløftige spekulationer. Der er en altødelæggende borgerkrig i Syrien og andre væbnede konflikter derude, som omverdenen har glemt (her tænker jeg på DR Congo). Og alt tyder på at afbrændingen af fossile brændstoffer vil ændre jordklodens klima. Der er ulighed og undertrykkelse. Der arbejdsløshed og økonomisk krise. Lad os da koncentrere os om at løse de problemer.

Det synes jeg bestemt også at vi har pligt til. Men hvis vi er helt alene i galaksen, har vi som mennesker et helt særligt ansvar for at passe på os selv og på vores planet. Det er kun, hvis vi kan løse vore egne konflikter og miljøproblemer, vi vil kunne “lyse universet op” i stedet for at ødelægge det eneste liv, som man kan være helt sikre på findes i Mælkevejen. Derfor er vi også nødt til at tænke på det større billede ind imellem.