Elbow

elbow

Det engelske band Elbow kommer fra Manchester og skjuler det ikke. Jeg opdagede dem selv først da Leaders Of The Free World kom i 2007, men siden er jeg blevet glad for bandet og dets musik. Der er noget ved sangeren Guy Garveys vokal som især går rent ind hos mig; mange har bemærket at han godt kan lyde en hel del som en nordengelsk udgave af Peter Gabriel – og også melodimaterialet hos Elbow har ud over de referencepunkter, et Manchester-band vel kan forventes at have, mindelser om Gabriel. Gudskelov dog uden den prætentiøsitet, der prægede prog-rocken. For selv om forgængeren Build A Rocket, Boys! og det nye album The Take-Off And Landing Of Everything har højtflyvende titler, er der noget ved Elbow, der er helt nede på jorden på en god måde. Måske er det teksterne, der observerer kærligheden og det at være voksen – for Elbow er et band af voksne mænd omkring de 40. Eller måske er det Guy Garveys helt utilslørede Manchester-udtale af engelsk med de bløde vokaler,  jeg ellers forbinder med mine to engelske søstre fra samme by. Elbow har ikke lavet et dårligt album endnu; jeg håber selvfølgelig aldrig at de vil gøre det. The Take-Off And Landing Of Everything er i det melankolske hjørne, og der er ikke mange uptempo-øjeblikke. Et af dem er den smukke “New York Morning”, og den er herunder.

Endnu har jeg til gode at opleve Elbow live, og det håber jeg selvfølgelig at kunne en dag. Billedet ovenfor viser at de (som så mange andre britiske musikere) også har lagt navn til en mikrobryg, og det er en pale ale kaldet Charge. Den vil jeg også gerne have fat i en dag.