Poetry slam igen

20140327-222728.jpg

Endnu en aften med poetry slam i Aalborg, og endnu et bevis på at denne scene nu omsider er ved at være etableret her i byen. Niveauet er mærkbart højere end for fem år siden, hvor de første spæde skridt i Aalborg var noget famlende. To af dem, der var med, nemlig Mads Bjergen Pedersen og Mikkel Grøn, husker jeg helt tilbage fra dengang, og Tobias Dalager husker jeg fra DM i 2011 (og fra Amnesty International!). Det var også godt at møde endnu en af deltagerne fra årets DM, nemlig Dennis Buchleitner fra København (egentlig Lolland), der gik hen og vandt. Titken Pavia Toft blev som så ofte før nummer to – men så giv dog snart den mand den førsteplads han fortjener!  Selv endte jeg på en tredjeplads. Næste poetry slam-arrangement i Aalborg ligger en mandag, hvor jeg ikke kan deltage, så mit næste forsøg bliver den 2. maj i Rigets Centrum.

(Visited 120 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar