Ikke rigtig klog?

michael-strunge-1983

Jeg så aftenens udsendelser på DR1 og DR3 om mennesker, der har været eller er i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på alle de fordomme der er mod psykisk sygdom. Mange vil ikke ansætte mennesker, der har eller haft haft en psykiatrisk diagnose, og der er mennesker, der har været indlagt som helst ikke vil fortælle andre om det. De føler kort og godt at det er skamfuldt.

Tilfældet ville at det også var i aften, jeg endte med at tale med andre om en sang af Nikolaj Nørlund – ikke fra hans nye album, som jeg endnu har til gode at få hørt (og købt) – men en af hans gamle sange fra 1996 med tekst af Michael Strunge. Strunge har stadig en helt særlig status som dansk lyriker, og det er næppe mange, der vil affærdige hans tekster med at han havde en psykiatrisk diagnose – det, vi i dag ville kalde for bipolar lidelse. Blandt de digte, han nåede at lave inden sin alt for tidlige død som 27-årig,  er de mest gribende vel netop hans universelle og uhyggeligt præcise beskrivelser af depressionens fængsel, helt uden for den 1980’er-sammenhæng, hvor meget af Strunges tekstunivers havde rod.

Til dem, der er mistroiske over for mennesker med en psykiatrisk diagnose vil jeg stille spørgsmålet, hvordan de vil se på en mand som Michael Strunge. Han var nemlig også “en af dem” samtidig med at han var “en af os”.

Prøv at høre Nørlunds fortolkning af “Den støjende tid” fra 1996.

(Visited 38 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar