Björn, Benny, Agnetha, Annifrid, Kurt, Krist og Dave

abba

Cobain
I denne måned er det 20 år siden, Kurt Cobain begik selvmord og 40 år siden ABBA vandt det europæiske Melodi Grand Prix. Ralf Christensen har en interessant artikel i Information om disse to årsdage.

Mange tænker på Nirvana og ABBA som modpoler, men der behøver ikke at være en modsætning mellem at synes om Nirvana og at synes om ABBA. Jeg synes om begge bands og deres musik, og jeg er langt fra den eneste, der har det sådan. Og som Ralf Christensen nævner, var Nirvana også pop og ABBA var også autentiske og melankolske. Et tidligt interview afslører faktisk også at Kurt Cobain faktisk var glad for ABBA.

I dag kan man vokse op med begge inspirationskilder. St Vincent (alias Annie Clark) er rundet af den amerikanske “alternative rock” og er en særdeles dygtig guitarist. Men prøv at lytte til dette nummer fra hendes album fra i år, luk øjnene og prøv at lade være med at tænke på Annifrid Lyngstad. (Når jeg skriver det på dén måde, bliver det selvfølgelig ekstra svært.)