En lukket fest – med en stor overraskelse

2014-04-11 12.34.29

I dag fejrede Aalborg Universitet sit 40-års jubilæum i det nye musikhus. Selv begyndte jeg som studerende på AAU (der dengang hed AUC) i 1982, og jeg har været til en del jubilæer siden. De har været store fester, hvor alle kunne være med. Men ikke denne gang. Den store jubilæumsfest for alle os ansatte var noget af det, der blev sparet bort som konsekvens af universitetets dårlige økonomi. Den runde fødselsdag blev holdt i koncertsalen foran et nøje udvalgt publikum, og kronprinsen og uddannelsesministeren var i salen. Jeg vil ikke lægge skjul på at jeg er ked af at det blev en lukket fest med fokus på ledelse og honoratiores.

2014-04-11 12.43.09

2014-04-11 14.44.14

Aalborg Symfoniorkester spillede to korte stykker. Og så kom talerne. Formanden for bestyrelsen holdt en tale for ministeren. Sofie Carsten Nielsen holdt derefter en tale for os alle. Finn Kjærsdam holdt en tale for den kommende rektor, Per Michael Johansen. Det var underligt at høre den afgående rektor takke alle de ansatte – næsten ingen af dem kunne jo være med.

Der blev udnævnt fire æresdoktorer. Og min gode kollega Jesper Kjeldskov fik diplom på at han er dr.scient. Der var forskerpriser og en samlet tak til de mange, der havde fået PhD-grader – heriblandt fra mit institut bl.a. Mikael Harkjær Møller, som jeg var med i bedømmelselsudvalget for, og Mads Chr. Olesen. Alle  PhD-kandidaterne sad oppe bagved på korpladserne.

2014-04-11 12.46.54

Selv var jeg med, fordi jeg tidligere i år blev udnævnt til årets underviser ved det teknisk-naturvidenskabelige fakultet. Jeg sad sammen med mine kolleger David Stevens (fra HUM) og Sune Qvortrup Jensen (fra SAMF). Charlotte Overgaard (fra SUND) var desværre forhindret i at deltage, kunne jeg se. Blandt os fire skulle så udpeges én af os, der fik Det Obelske Familiefonds Undervisningspris som Årets Underviser 2014 ved AAU.

Og da vi stod oppe på scenen, fik jeg det at vide – det er mig, der er blevet Årets Underviser på Aalborg Universitet. Det er jeg både stolt og lidt ydmyg over. Der er masser af gode undervisere på mit universitet, der tager deres undervisning alvorligt og fortjener at få anerkendelse for det store stykke arbejde, de gør.

Bagefter var der to receptioner – en reception for de fleste og en reception for de få. Her fik jeg lov at være med, og her var også Frederik og Sofie med. Dem fik jeg dog ikke hilst på (og jeg forsøgte da heller ikke på det).

2014-04-11 15.01.11

Til gengæld fik jeg, vel tilbage i den “almindelige” reception, hilst på en hel masse tidligere og nuværende kolleger, heriblandt nogle af dem der har undervist mig – nogle af dem helt tilbage fra dengang hvor jeg var en vred ung matematikstuderende.

Og nu sidder jeg derhjemme. Den pæne jakke (af økologisk denim) er hængt tilbage i skabet, men diplomet og glasuglen får lov at stå fremme. I dag vil jeg fejre mig selv en lille smule.

2014-04-11 16.14.11

Århundredets våbenhandel – nu i stilhed

cost_janes
En sammenligning af hvor meget en time i luften koster for nogle af de jagerfly, der er i spil i den aktuelle våbenhandel og for F-16. Beløbene er angivet i canadiske dollars.

Det der med jetfly syntes jeg var fascinerende, da jeg var 11. Så jeg kan godt huske at det danske militær tilbage i 1975 købte F-16-flyene. Der var megen omtale i medierne af hele denne store våbenhandel og megen kritik af det store beløb, der var involveret. Nogle år senere talte rektor på mit gymnasium stadig lidt spøgefuldt om hvordan det dengang helt nye gymnasium havde samme værdi som et halvt jagerfly.

Dansk Institut for Militære Studier har en rapport om det, der dengang blev kaldt århundredets våbenhandel. Nu hvor F-16’erne snart er 40 år gamle, skifter man dem ud, og der er tilbud fra flere forskellige våbenproducenter.  Lige nu ser valget ud til at skulle være mellem de amerikanskproducerede F-35 Joint Strike Fighter (JSF) og F-18 Super Hornet fra  Lockheed Martin og Boeing og det svenske Saab JAS 39 Gripen.

F-16-flyene blev et centralt værktøj i den danske aktivistiske udenrigspolitik, og det nye århundredes nye våbenhandel virker som en fortsættelse heraf.  En undersøgelse (foretaget af Voxmeter for Saab!) viser at det kun er 52 procent af den danske befolkning der er klar over at der nu er endnu en stor våbenhandel i gang. Det er underligt at tænke på i en tid, hvor både politikere fra regeringen og fra de populære partier i oppositionen taler om hvor vigtigt det er at holde de offentlige udgifter nede.