Succes og fiasko på farten

Fotografi den 12-04-14 kl. 19.41

I går blev en ganske særlig dag for mig. Jeg har fået mange venlige hilsner fra kolleger og venner, og dem er jeg meget, meget glad for.  Af hjertet tak til jer alle!

Der er et andet aspekt af mit arbejde, som ikke får ret megen opmærksomhed, selv om det er vigtigt for mig. Jeg er også forsker, og jeg publicerer det jeg skal. Men skønt jeg prøver, lykkes det mig ikke at få forskningsmidler, og som en af de få personer på mit institut har jeg ingen PhD-studerende. Det kræver nemlig at man som vejleder selv skaffer sig midler til at kunne aflønne et PhD-forløb. Der går desuden år imellem at studerende vælger at ville skreve speciale med mig som vejleder. Så der er ikke engang nogen i “fødekæden”. Andre af mine kolleger har et trofast følge af speciale- og PhD-studerende år efter år og en stor skov af projekter til finansiering. Jeg vil ikke lægge skjul på at alt dette er en kilde til stor frustration for mig, når jeg tænker over det, og det er svært at indrømme dette offentligt uden at udbasunere sig selv som en fiasko. Men kontrasten til min tilsyneladende succes som underviser er alt for skærende.

De seneste måneder har jeg arbejdet på en ansøgning om forskningsmidler sammen med kolleger i flere andre europæiske lande, men i forgårs viste det sig at en ekstern partner af stor vigtighed for os ikke kunne være med til projektet, vi ville lave, og der var ikke andet for end at give op. Igen: Hvilken skærende kontrast mellem torsdag og fredag i denne uge!

Alle vi, der er bag ansøgningen, er med i et forskernetværk, der mødes to gange om året og af og til har andre aktiviteter. I dag er jeg på vej til Grenoble til et møde i dette netværk. Her skal vi finde ud af hvad vi gør nu. Vi har lagt en del arbejde i vores ansøgning og den problemanalyse og problemformulering, vi har, og det må kunne lade sig gøre at bruge alle disse anstrengelser til noget andet.

I skrivende stund sidder jeg i transithallen i Frankfurt, hvor folk fra alverdens lande går rundt, på én og samme tid målrettede og hvileløse. Udenfor kører de store fly rundt, og også de er målrettede og hvileløse. Om en time sidder jeg i flyet til Lyon, og derefter er det tid til natbussen mod Grenoble. Til midnat er jeg fremme.

(Visited 29 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar