Det er de riges paradis, men…

if-us-land-were-divided-like-us-wealth

Det er ikke tit at forskningsresultater når frem til avisernes forsider. Men i dagens udgave af dagbladet Information er forsiden og en lang artikel inde i avisen viet til den franske økonom Thomas Pinketty. (Jeg bliver glad for at han omtales som en “ung økonom først i 40’erne”, for så kan jeg da som 50-årig allerhøjst være på nippet til at blive midaldrende!) Den oprindelige artikel er at finde i The Guardian.

Pinkettys resultater er dokumenteret i hans bog Capital in the Twenty-First Century. Hovedkonklusionen er meget kort fortalt at den kapitalistiske økonomi ikke løser verdens problemer – tværtimod. Den økonomiske ulighed bliver ved at vokse i dette århundrede, og hvis man ser på de seneste 100 år er det gået på samme måde, kun afbrudt af de to verdenskrige.

“Well actually, we didn’t know this, although we might have guessed at it,” says Piketty, warming to his theme. “For one thing this is the first time we have accumulated the data which proves that this is the case. Second, although I am not a politician, it is obvious that this movement, which is speeding up, will have political implications – we will all be poorer in the future in every way and that creates crisis. I have proved that under the present circumstances capitalism simply cannot work.”

Der er selvfølgelig mange, der tidligere har fremført kritik af den kapitalistiske produktionsmåde, men det interessante ved Pinkettys arbejde er at det er baseret på moderne metoder til analyse af big data.  Pinkettys løsning er en progressiv skat på velstand. Hans analyser viser noget, mange allerede har hævdet, nemlig at velstanden (forstået som fast ejendom, formuer mv.) i moderne kapitalistiske samfund er yderst skævt fordelt og at det på grund af de riges taktikker for at undgå at betale skat ender med at det er borgere uden stor velstand og med “almindelige indkomster” (dvs. formodentlig de fleste, der læser med her) som ender med at bære langt den største del af det økonomiske ansvar i vore dage. Heller ikke dette er overraskende for mig, men det er interessant at se dette bekræftet af en omfattende dataanalyse.

(Visited 149 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar