En anden slags resignation?

kingsnorth

Min fjerne slægtning Kim Hyttel delte forleden et link til en interessant artikel om den engelske miljøaktivist Paul Kingsnorth.

Paul Kingsnorth har tidligere været aktiv i mange sammenhænge, men i dag har han opgivet håbet. Han sammenligner selv sin holdning med den erkendelse, man må gøre sig når en af dem, man holder af og står nær, er uhelbredeligt syg.

“Whenever I hear the word ‘hope’ these days, I reach for my whiskey bottle,” he told an interviewer in 2012. “It seems to me to be such a futile thing. What does it mean? What are we hoping for? And why are we reduced to something so desperate? Surely we only hope when we are powerless?”

Det er en holdning, mange har svært ved at acceptere. Det gælder også for mig.  Med til billedet hører at Paul Kingsnorth stiller et fundamentalt spørgsmål til hele vækst-tankegangen. Er vores nuværende civilisation virkelig så meget værd at vi skal bruge alle midler på at prøve at forhindre dens undergang? Analogien med at bruge alle behandlingsformer for at redde et døende menneske ligger lige for, og her er tale om et spørgsmål, jeg ikke kan svare på.

En anden interessant artikel i denne uge er en artikel fra Slate, der viser at USAs militær tager klimaforandringerne meget alvorligt.  Og nej, USAs militær er ikke blevet miljøaktivister, men man har konkluderet at klimaforandringerne vil føre til nye konflikter.

Tidligere har jeg skrevet om hvordan det var stigninger i fødevarepriserne, der kan have været den udløsende faktor i protesterne i Nordafrika og Mellemøsten. Og lige nu er der tørke i Syrien. Det er en tørke, der ikke kan undgå at påvirke borgerkrigen. FNs fødevareprogram er nu gået ind for at hjælpe de mange millioner flygtninge og internt fordrevne.

På sin vis er de holdninger, som Paul Kingsnorth og USAs militær har til klimaforandringerne, udtryk for samme resignation. Og så alligevel. Det er lidt underligt at skulle finde håb i det amerikanske militær, men i Slates interview med den pensionerede amerikansk kontreadmiral David Titley siger han et sted:

People working on climate change should prepare for catastrophic success. I mean, look at how quickly the gay rights conversation changed in this country. Ten years ago, it was at best a fringe thing. Nowadays, it’s much, much more accepted. Is that possible with climate change? I don’t know, but 10 years ago, if you brought up the possibility we’d have gay marriages in dozens of states in 2014, a friend might have said “Are you on drugs?” When we get focused, we can do amazing things. Unfortunately, it’s usually at the last minute, usually under duress.

(Visited 32 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar