En frafalden forelæsers bekendelser

Her er et sammendrag af et langt og spændende foredrag med den nederlandske fysiker Eric Mazur, der er professor på Harvard. I sit foredrag henviser han til en undersøgelse fra 1998, der viser noget overraskende – at den læring, man opnår ved brug af den sædvanlige forelæsningsform ikke varierer med forelæsningens kvalitet.  Richard R. Hake fra Indiana University havde ved at give samme test til 6542 studerende, der fulgte forskellige udgaver af et introducerende fysikkursus, kontrasteret at læringsudbyttet inden for kurser med traditionelle forelæsninger (målt som hvor godt den studerende klarede sig i testen) ikke varierede signifikant efter hvilken underviser, der var tale om. Dvs. at læringen var lige dårlig i kurser med prisbelønnede forelæsere som i kurser med “kedelige” forelæsere!

Derimod var der en signifikation forhold i forhold til kurser, der aktivt inddrog de studerende. Man lærer ikke mere af en “god” forelæser end af en “kedelig” – læringen kommer et andet sted fra!

En anden undersøgelse viser det samme: at studerende i et kontrolleret forsøg er af den opfattelse at en mere karismatisk forelæser er en bedre underviser end en “kedelig” underviser.  Men efterfølgende tests viser det samme: at der ingen forskel er i deres læring.

Selv er jeg også en frafalden forelæser. Forelæsninger kan give os alle en falsk fornemmelse af det hele går godt og at “vi” når gennem pensum som “vi” skal. At det ikke er sådan fat, viser de oplevelser, jeg så har haft med de studerende i øvelsestiden.

Problemet med “gode” forelæsere er at de får det hele til at virke enkelt. Men den viden er blevet konstrueret gennem mange års refleksion. Man kan, siger Eric Mazur, ende med at kende sit stof så godt at man ikke længere kan se hvad det var, der oprindelig var svært ved at lære det.

En af Eric Mazurs ideer til aktiv inddragelse af de studerende er at lade de studerende læse hjemmefra; tiden i plenum ville så blive brugt på at besvare de spørgsmål, studerende måtte have til teksten. Jeg har prøvet denne idé med studerende for snart en del år siden, men problemet var at det altid kun var de dedikerede og i forvejen vidende studerende der stillede spørgsmål. De studerende, der i øvelsestiden viste sig at have store problemer med læring, var konsekvent helt tavse, og nogle gange var det som om de studerende, der faktisk stillede mig spørgsmål, prøvede at stille mig spørgsmål, der ville gøre det nødvendigt for mig i sidste ende at holde en sædvanlig forelæsning. Et af problemerne var så vidt jeg kunne observere, at mange var bange for at komme til at stille dumme spørgsmål. Derfor skal man, hvis man vil bruge denne idé, tænke over hvad udgangspunktet for spørgsmålene skal være. Selv prøvede jeg at lade de studerende samle spørgsmålene ind gruppevis inden spørgetimen. Det virkede lidt bedre, men stadig ikke helt godt.

(Visited 69 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “En frafalden forelæsers bekendelser”

Skriv et svar