Din irrationelle forpligtelse

Det blev en typisk tirsdag. Jeg fik lavet en masse småopgaver, besvaret en større bunke e-mail, lavet endnu en samling aftaler, læst studerendes arbejdsblade, holdt møder med studerende og drukket en masse te. Til gengæld trådte alle de store opgaver, der kræver fordybelse, endnu engang i baggrunden. Jeg sidder med to halvfærdige artikler og har derudover ambitioner om at revidere en gammel artikel, om at lære at bruge en bevisassistent i min forskning, om at formulere en beskrivelse af en fælles aktivitet med kolleger fra udlandet hertil osv. osv. som heller ikke lykkedes i dag. Mange af mine kolleger har PhD-studerende og postdoc-kolleger, de kan bruge til at dele forpligtelserne med hinanden. Det har jeg ikke, og jeg oplever det som noget af en hurdle at forpligte sig til det svære. Det er vel egentlig fascinerende at kunne bygge hele skibet selv fra køl til mast, men det bliver så sjældent, man kan stå til havs. Så efter sådan en typisk tirsdag ærgrer jeg mig – og pludselig om et par uger vil jeg hektisk begynde på de opgaver, der kræver fordybelse og egentlig er de mest spændende.

Men alene inden for det seneste halve år har jeg har taget to nye vaner til mig. Den ene er at meditere; det sker kun sjældent at jeg glemmer det. Den anden koster tilmed penge – jeg begyndte tilbage i januar at gå til træning i et lokalt fitnesscenter. Så det kan jo lade sig gøre for mig at forpligte mig over for mig selv.

Den amerikanske psykolog Michael Cohn har tænkt over hvordan vi indarbejder nye forpligtelser, vi gerne vil give os selv, og i  det lille foredrag her forklarer han hvad han har gjort. En del af hans strategi er at måle sig selv gennem udstrakt brug af regneark – den slags lyder lige lovlig meget som at oprette sit eget indre forskningsministerium. Den anden del af hans strategi er at gøre forpligtelsen klar – at han hver dag vil bruge mindst en time på den aktivitet, han vil forpligte sig til. Dette er hans “irrationelle forpligtelse”, og jeg tror at det kan være her, en mulig udvej er. Det, jeg gjorde for meditation og træning, var netop at indføre irrationelle forpligtelser.

(Skulle nogen have nogle forskningsmidler, de kan undvære, så jeg kan få PhD-studerende og postdoc-kolleger, så send dem også gerne til mig.)