At genopdage hvad man selv har skrevet

2014-05-08 13.49.32

En af de underlige oplevelser, man får, når man er universitetslærer og i en periode ikke har tid til at fordybe sig i sin forskning, er gensynet med en gammel, ufærdig tekst. I dag har jeg for første gang i månedsvis en hel dag til min rådighed til at rydde op i et ufærdigt manuskript, der blev til i vinters. Jeg prøver at forstå de halvfærdige beviser og de definitioner, jeg lavede mig. Og det tager forbløffende lang tid at genfinde meningen i det, jeg skrev for 4 måneder siden.  Nogle gange dukker der et svar op på en tvivl, jeg efter manuskriptet at dømme må have haft dengang. Andre gange tager jeg mig selv i at få lyst til at skrive det hele om. Hvor var det dog knudret! Hvis jeg bruger den røde kuglepen flittigt, når jeg retter opgaver, bruger jeg den faktisk lige så flittigt, når jeg genser mine egne gamle manuskripter. Jeg håber at få teksten færdig til en deadline, for jeg har ikke lyst til at slippe den igen nu.

Noget, der også går op for mig (der er meget, jeg genopdager lige nu!) er at gensynet med en gammel tekst er en god mulighed for at lave peer review på sit eget værk. Jeg tror at ideen kan bruges systematisk i projektarbejde – vi skal bede de studerende om at skrive meget i starten, lægge arbejdsbladene væk og gå videre til noget andet for en stund inden de vender tilbage til arbejdsbladene.

(Visited 33 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar