Skal vi kunne det til eksamen?

Eksamens-studenter, Debat

I Politiken skriver Michael Madsen, der er videnskabelig assistent ved SDU (og næppe er den samme Michael Madsen, der havde en bærende rolle i Håndlangerne) om de studerende, han er med til at undervise. Han synes at de lider af “eksamenssyge”, at de fokuserer alt for meget på om det, de bliver undervist i, er noget de skal kunne til eksamen.

På de danske universiteter huserer det, vi kan kalde ’skal vi kunne det her til eksamen?’-syge, hvor blikket udelukkende er rettet mod den afsluttende udprøvning.

Det avler en dårlig studiekultur og gør potentielt de studerende dårligere rustet til resten af studiet og tiden efter.

Vi skal selvfølgelig have eksaminer og karakterer, men det er et problem, hvis den studerendes vurdering af vigtigheden i elementer af et undervisningsforløb udelukkende hviler på disses relevans for den afsluttende eksamen. Det større perspektiv bliver glemt.

Det er et forbløffende sammenfald af observationer med et debatindlæg af en studerende fra CBS fra den 29. april og konklusionen er den samme: der skal indføres en form for præsenskrav, måske mødepligt, måske obligatoriske opgaver. Det er som om der er en dæmrende opfattelse i den offentlige debat af at der er noget galt med undervisningens kvalitet på de videregående uddannelser. Det, jeg kan frygte, er at resultatet bliver flere dårligt gennemtænkte sanktioner – studiefremdriftsreformen er et aktuelt eksempel på hvordan man ikke skal gøre.

Jeg har tidligere skrevet om det fænomen, Michael Madsen observerer – det hedder strategisk læring: mange studerende går efter at lære hvad de opfatter som nødvendigt og kun dét. Det er en helt legitim strategi, men den kan også være anstrengende at være vidne til. De studerende, der “lærer strategisk”, fremstår nogle gange som om de spiller et spil, og nogle gange kan man meget tydeligt se, at de satser forkert i det spil. De ender med at lære overfladisk, og nogle gange lærer de noget, de aldrig burde lære. Hvad der også er træls er at der bag det strategiske spil gemmer sig en slags uvilje mod at komme tættere på det fagområde, undervisningen omhandler.

Den eneste udvej for os som undervisere er at indrette undervisningen ud fra at vi ved at de studerende benytter sig af strategisk læring. Selvfølgelig betyder det ikke, at vi skal synes om at det forholder sig sådan. Men vi bliver som undervisere nødt til at tilrettelægge undervisningen således at man bliver nødt til at bruge en strategi, som fører til dyb læring af det vigtige stof. Læringsmålene, det man skal “kunne til eksamen”, er vi nødt til at være helt eksplicitte om. Og ja, det lyder meget lettere end det er. Men det er så vidt jeg kan se, her den store udfordring er nu.

(Visited 150 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar