Kiki og Bouba

kikkibouba

Her er to figurer. Den ene er en kikki, den anden er en bouba. Men hvilken tror du er hvad?

Eksperimentet blev først lavet i 1929 af den tyske psykolog Wolfgang Köhler med mennesker fra Tenerife. Han viste dem to de to figurer og sagde at den ene var en takete og den anden var en baluba. De allerfleste adspurgte syntes at det var figur A, der var en takete og figur B, der var en baluba.

Mange år senere, i 2001, spurgte Vilayanur S. Ramachandran og Edward Hubbard, to grupper af forsøgspersoner om det samme. Den ene gruppe var amerikanske college-studerende, den anden indiske tamiler (nok ikke helt tilfældigt; Ramachandran har selv denne baggrund). Nu skulle de udpege en kikki og en bouba – og igen var der meget stor enighed: Figur A er en kikki og figur B er en bouba.

Jeg spurgte selv derhjemme, og både min hustru og vores datter var igen enige – dvs. vores datter sagde at hun var så sikker på at figur A skulle være en kikki, at hun nok hellere måtte svare det modsatte!

Hvorfor er det nu sådan at så mange er enige? Det er som om kikki er et “spidst” ord, og bouba er et “blødt” ord. Vi kunne ikke bruge takete på dansk, for så tænker man uvilkårligt på “takker”, som der er jo er på figur A.

Dette lille eksperiment ser ud til at antyde at det måske ikke er tilfældigt hvilke lyde vi mennesker bruger, når vi bruger sproget til at navngive verden omkring os.

(Visited 268 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar