Et stort skilt ved indgangen (eller: De traditionelle fejl)

usualsuspects

Jeg har holdt kurset Syntaks og semantik på datalogi- og softwareuddannelsernes 4. semester (de to første år af uddannelserne er helt sammenfaldende) og har skrevet en lærebog, som jeg har brugt. I projektet på samme semester skal de studerende lave deres eget programmeringssprog. Kurset rummer en del emner, som de studerende kan bruge i deres projekt, og mange af dem vil det da også gerne. Kurset har jeg ikke mere, men lærebogen bruger min kollega stadig. Derfor sker det hvert år, at nogle studerende fra 4. semester kommer forbi mit kontor for at få et råd om deres projekt. Det er nemlig desværre langt fra altid at deres vejleder kan hjælpe dem med dette, for mange af mine kolleger har deres kompetence helt andre steder end i programmeringssprogenes verden. Typisk får jeg besøg af studerende fra 4. semester i begyndelsen af maj måned, nogle få uger inden de skal aflevere projektrapport.

Det, jeg ikke kan lade være med at bemærke, er at der er nogle helt bestemte metodefejl, som studerende laver år efter år når de prøver at lave deres eget programmeringssprog. Det ligner efterhånden en tradition!

Den ene metodefejl er at de specificerer semantikken for deres programmeringssprog som noget af det sidste i deres projekt. De har implementeret deres programmeringssprog – og nu vil de så specificere hvad programmer i sproget laver. Og det er derfor, jeg først får besøg på dette tidspunkt af foråret. Den anden metodefejl er lidt mere snedig. Når de studerende har fortalt mig om deres kvaler, stiller jeg altid dette spørgsmål:

– Lad mig gætte: I har taget den kontekstfrie grammatik, I brugte til jeres parser og lavet jeres abstrakte syntaks ud fra den ved at lave den en lille smule om (eller slet ikke).

Og ja, det har de altid! Det skal de lade være med, for det er præcis derfor, de løber ind i problemer.

Jeg foreslår af og til de studerende at man skal sætte et stort skilt op ved indgangen til bygningen, som kan advare kommende årgange mod netop disse to metodologiske bommerter.

Tilfældet ville, at det også var i  dag jeg holdt en workshop om projekteksamen. Et af de spørgsmål, jeg fik, var hvor man egentlig kunne læse om læringsmålene for projekterne på en uddannelse. Spørgsmålet kom fra en vejleder på 4. semester!

Så en noget bedre strategi end det store skilt ved indgang ville være at sørge for at vejlederne på holdet begynder at tale sammen og prøver at opnå en fælles forståelse af projekternes læringsmål. Den slags er der desværre slet ikke tradition for hos os så snart vi kommer forbi de første to semestre af studiet. Fra og med næste forår er efter alt at dømme det mig, der skal være semesterkoordinator for holdet, og da vil jeg prøve det: at lade vejlederne tale sammen!

(Visited 59 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Et stort skilt ved indgangen (eller: De traditionelle fejl)”

Skriv et svar