Karajan og Bernstein

bernstein-karajan

Herbert von Karajan og Leonard Bernstein var to af de største dirigenter i forrige århundrede. På nogle måder var de meget forskellige; Karajan var i årene op til 2. verdenskrig medlem af det tyske nazistparti, mens amerikaneren Bernstein var socialist og jøde med ukrainske forældre.  Men begge mænd var i besiddelse af kombinationen af et enormt ego og en lige så enorm musikalitet, og de blev begge lysende stjerner inden for den symfoniske musik i 1950’erne og ind i de analoge indspilningers guldalder. Begge fik det ypperste ud af Wienerfilharmonikerne. Og det var deres viltre grå frisurer og hele fremtoning, der i høj grad har været med til at forme den moderne stereotyp på hvad en symfonisk dirigent er. Bernstein blev tidligt glad for Gustav Mahlers symfonier, som Karajan først langt senere bandt an med. Bernsteins udgaver af Mahler holder jeg meget af, mens jeg synes at han andre gange trak værker af andre komponister meget lange i sine indspilninger. Karajan var til gengæld en af de helt store Bruckner-dirigenter.

Bernstein og Karajan kunne tilsyneladende ikke fordrage hinanden. Men så alligevel. Hvis man skal tro den svenske operasangerinde Birgit Nilsson, der kendte begge dirigenter godt, begyndte det faktisk som et nært venskab mellem de to. Bernstein og Karajan tog på skiferie sammen, og Bernstein inviterede Karajan til USA for at dirigere. Men så var der noget, der gik skævt. Nogle gange er det dem, man har stået særlig nær og på nogle måder ligner mest, man ender med at blive mest uvenner med.

(Visited 87 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar