Grethe Hyttel

barndom
Sommeren 1964, Arentsminde.
realskolen
Skoleinspektørens udtalelse om min mor, Skansevejens skole juni 1955.
Edinburgh_ 1990
Min mor og jeg i Edinburgh i 1990.

I dag blev min mor begravet. Selv er jeg ikke religiøs, men det var min mor. Præstens tale i kirken var smuk og rammende. Den mærkelige blanding af det praktiske og det vemodige stod tydelig for mig, da vi skulle finde ud af at  fire kisten med min mor ned i graven. Det er noget, jeg aldrig håber at skulle få mange erfaringer med. Bagefter var der kaffebord på plejehjemmet, hvor min mor boede. Jeg fik genset min mors familie, som under hele min opvækst har været det, jeg har tænkt på som min familie, og jeg fik også igen hilst på min mors kolleger fra hendes arbejdsliv. I dag står min mors liv endelig igen frem som en helhed for mig.

Min mor var født og opvokset i Nørresundby som den yngste af seks søskende. Efter en særdeles god realeksamen fra Skansevejens skole begyndte hun i 1955 som elev i Aalborg-afdelingen af Landmandsbanken, der senere blev til Danske Bank. Hun flyttede til København, men vendte efter få års ansættelse som bankassistent derovre tilbage til Nordjylland – hun  ventede barn. I 1964 kom jeg til verden, og min mor begyndte igen at arbejde i bankens Aalborg-afdeling. Indtil 1982 boede hun i Arentsminde, og herefter igen i Nørresundby.

Min mor var en afholdt og trofast medarbejder i Danske Bank gennem 42 år, meget mere loyal over for banken end banken nogensinde fortjente. I en tid, hvor det endnu ikke var almindeligt at være enlig mor og udearbejdende, blev hun, uden egentlig at have det som mål, en slags pionér for en ny måde at være kvinde på. Sin fritid brugte hun på aftenskolekurser, foredrag og naturvandringer, hvor hun var en meget aktiv deltager. Grethe var et meget venligt og hjælpsomt menneske og en god mor, der havde et nært forhold til sine ældre søskende og til sin egen mor – der også var en vigtig person for mig. I fraværet af en far var det kvinderne, der sørgede for at give mig en god opvækst. Min mormor fik kun ét barn (men overtog ansvaret for min morfars seks børn af første ægteskab). Min mor fik kun ét barn. Selv har jeg også kun fået ét barn. For hver af disse tre generationer blev det ene barn, de fik, noget særligt for dem – og jeg ved nu, hvorfor min mor altid var så optaget af at der ikke skulle overgå mig noget dårligt.

I kølvandet på Danske Banks overtagelse af to andre banker kom en tid, der for mange af de ansatte var præget af massefyringer og stor utryghed. Men omsider begyndte min mors tilværelse som efterlønsmodtager og pensionist. Det blev dog kun til ganske få års roligt otium. Hendes sidste år blev præget af alvorlig sygdom, og ikke mindst den tidligt fremskredne demens. På plejehjemmet Elmely, hvor hun tilbragte sine sidste 13 år, var hun kendt som en venlig, lattermild og tilfreds beboer.

(Visited 402 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar