De russiske brødre?

Ukrianian crisis, Ukraine news, Euromaidan, Kiev. Ukraine. Documentary photography. Mstyslav Chernov. Unframe.

Information bringer en meget tankevækkende artikel af Slavoj Žižek i dag om konflikten mellem Rusland og Ukraine. Mange har en tendens til at tænke på denne konflikt som en ny kold krig og som et varsel om at Putin vil have Rusland til at genindtage den rolle, Sovjetunionen engang havde. Men det overraskende er at den russiske dominans tilsyneladende ikke altid har været del af Sovjetunionens politik – den slog igennem, da Stalin kom til magten.

I Sovjetunionens første år, mens Lenin var ved magten, blev Ukraine faktisk opmuntret til at gøre det ukrainske sprog officielt igen og til at oprette sine egne nationale institutioner. Lenin havde ganske meget på samvittigheden, men det er i al fald lidt underligt, at de ukrainske demonstranter netop kaster sig over statuer af ham.

Jeg kan endda læse at Lenin gik ind for at Georgien skulle være selvstændigt! Jeg spekulerer på om det mon også spillede ind, at Stalin netop var fra Georgien og i så fald næppe ville kunne få en ledende rolle i Sovjetunionen?

Da Sovjetunionen invaderede de baltiske lande sidst i 1930’erne (da var Stalin for længst kommet til magten), fulgte den sovjetiske besættelsesmagt invasionerne op med folkeafstemninger, der med overvældende flertal viste et ønske om at være del af USSR. Det er en strategi, der virker bekendt.

Det overraskende er at Putin er i virkeligheden er meget tættere på Stalins russiske imperialisme end man tror. Noget andet, der måske er mindre overraskende, er at de reaktionære nationalister på den europæiske højrefløj – dem, der for ganske nylig har fået valgsejre i valget til EU-parlamentet – er meget begejstrede for Putins politik.

En anden fare er at konflikten mellem Rusland og Ukraine kan blive en konflikt mellem to sæt oligarker, de russiske og de ukrainske.  Her har Žižek fat i noget vigtigt, nemlig at det ikke er russerne som sådan, der er fjender – det er nationalismen, der udnævner russere og ukrainere til hinandens fjender, grundigt støttet af oligarkerne. Han skriver:

Det er på tide at gøre en grundlæggende solidaritet mellem ukrainere og russere gældende og afvise konflikten på dens nuværende præmisser. Det næste skridt må blive en offentlig markering af dette broderskab med etablering af organisatoriske netværk mellem de ukrainske politiske aktivister og den russiske opposition mod Putins regime. Det lyder måske utopisk, men det er kun en sådan tankegang, der vil kunne give protesterne en sandt frigørende dimension. Ellers vil vi stå tilbage med en konflikt mellem nationalistiske lidenskaber manipuleret af oligarker. Sådanne geopolitiske spil er helt uden interesse for autentisk emancipatorisk politik.

I virkeligheden er den oversete fare fra højrekræfter i Europa måske den reaktionære nationalisme, der kommer fra Rusland.

(Visited 39 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar