De gode forældres forbandelse

godeforaeldre
Modellen Katie Price og popsangeren Peter André fik i 2008 rettens ord for at de faktisk var gode forældre.

For tiden læser jeg Gitte Haags bog fra 2011, Forstå din teenager. Og ja, netop dét er langt fra altid så nemt. Noget af det, der tiltaler mig ved Gitte Haags bog, er at hun sætter fokus på alle de krav, der er til såvel forældre som børn. Tilfældet vil at der i dag er en kronik i Information af Thomas Gyldborg med nogenlunde den samme konklusion.

Jeg husker min egen barndom som en tid, der på nogle måder var forfærdeligt hensynsløs. Jeg husker alt for mange gange, hvor jeg har siddet til familiesammenkomster hvor der blev røget, og jeg husker tiden før sikkerhedsselerne. Som 1-årig og senere igen 5-årig var netop dét ved at koste mig livet i en trafikulykke. Ingen af delene skal man byde børn i vore dage. Der var en anderledes autoritet i forældrerollen, og selv om min mor bestemt ikke var blandt de mest autoritære forældre, var der aldrig tvivl om at hun bestemte. Men samtidig var der faktisk også en anderledes frihed, jeg og andre nød. Jeg husker hvordan jeg allerede som 6-årig cyklede alene i skole og hvordan jeg senere i min barndom kunne strejfe rundt på cykel i Arentsminde til langt ud på de lune sommeraftener. Den slags er der ikke mange, der lader deres børn gøre i dag – jeg selv har aldrig ladet min datter gøre det.

Dette hænger sammen med at der er nogle helt enorme forventninger til at være forældre nu om dage: vi skal passe så godt på vores børn som overhovedet muligt og ingen skal kunne sige at vi er dårlige forældre! Det barokke er at disse forventninger kommer samtidig med at de af os som er i arbejde  har meget mindre tid sammen med vores børn end tidligere generationer har haft. De fleste børn i Danmark tilbringer størsteparten af deres opvækst sammen med andre end deres forældre. Og derfor kræver vi meget mere af os selv som forældre – og forventer at andre forældre gør det samme.

Løsningen er selvfølgelig hverken at vi skal være ligeglade med hvordan vi er forældre eller at gå ind for en idylliseret tilbagevenden til gamle dages familiemønstre, men derimod et fokus hvorfor det er blevet sådan. Mest af alt minder den slags forventninger nemlig om de præstationskrav, der i vore dage er så dominerende i arbejdslivet, og som så mange så desperat prøver at leve op til med alt hvad det fører med sig af bekymringer og stress.

(Visited 44 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar