Kim Ung-Yong

kimungyong

Kim Ung-Yong er fra Sydkorea og er født i marts 1962, dvs. knap to år ældre end mig. Ved et tilfælde faldt jeg over en artikel om ham, og da huskede jeg hvordan jeg første gang læste om ham, nemlig i Guiness’ rekordbog. Her var der en beretning om hvordan han i sin tid deltog i et tv-program i Japan. Det interessante i denne sammenhæng var at han på dét tidspunkt var 7 år gammel.  Kim Ung-Yong talte flere sprog flydende og viste at han kunne løse differentialligninger (lineære homogene af slagsen, ser det ud til). Få år senere kom han til USA og fik en kandidatgrad og en PhD i fysik. I 10 år arbejdede han for NASA.

Til sidst, som 18-årig, vendte Kim tilbage til Sydkorea for at studere. Han var faktisk nødt til at starte forfra, for han havde ikke noget eksamensbevis fra en skole i sit hjemland. En del mennesker i medierne udråbte Kim Ung-Yong til en fiasko, da han begyndte at studere til anlægsingeniør og fik et upåagtet job i et upåagtet firma. Han levede ikke op til “idealerne”, syntes de. Men det han tilsyneladende mest af alt havde længtes efter var at have venner på sin egen alder og at få et godt liv.

I dag er Kim Ung-Yong blevet universitetslærer – han havde længe drømt om at komme til at undervise.

Kim claims that people invest too much meaning in IQ. “Some think people with high a IQ can be omnipotent, but that’s not true. Look at me, I don’t have musical talent, nor am I excelling in sports,” he said.

Just like the world records for athletes, having a high IQ is just another element of human talent. “If there is a long spectrum of categories with many different talents, I would only be a part of the spectrum. I’m just good in concentrating on one thing, and there are many others who have different talents,” he explained.

Dette citat lader vi lige stå lidt som en modvægt til både anti-intellektualisme og hovedløs dyrkelse af en bestemt forestilling om en elite.

Noget om at bestå Turing-testen

eugene

Jeg har flere gange tidligere skrevet om Turing-testen, første gang i januar 2012 og siden igen i august samme år.

I dag kan jeg læse i The Independent, at der skulle være et program, der har bestået Turing-testen. Programmet er en såkaldt bot, og det er tilgængeligt online, så alle kan prøve at have en dialog med det. Programmet er en simulering af en 13-årig dreng fra Odessa i Ukraine ved navn Eugene Goostman. I en test foretaget af Royal Society skulle hele 33% af forsøgsdeltagerne have ment at de førte en dialog med et menneske.

Nu må jeg så hellere indrømme at jeg selv ikke er nær så imponeret – det virker som om programmet bare konsekvent snakker udenom. Men bevares, sådan er der jo så mange 13-årige der gør.

Her er den samtale, jeg selv prøvede at føre.

Tell me about your family.

I have a great number of relatives. Parents, elder broz and aunt Sonya in America. I visit my aunt every Summer and she’s always complaining that my visits are more destructive than floods and typhoons.

Where does Sonya live?

If you mean my aunt Sonya, she is doing well, and sends the best wishes to you.

No no. I mean: Whereabouts in the US does your aunt Sonya live?

If you mean my aunt Sonya, she is doing well, and sends the best wishes to you.

Og allerede efter tre spørgsmål er det klart for mig, at dette ikke kan være et menneske. Jeg prøvede at spørge lidt videre til den russiske besættelse af det østlige Ukraine, og jeg prøvede at få noget at vide om “Eugene Goostmans” hjem – men begge gange blev det helt klart fra goddag-mand-økseskaft-svarene at “Eugene Goostman” ikke er et menneske.

Den britiske datalog Kevin Warwick er citeret for dette:

“In the field of Artificial Intelligence there is no more iconic and controversial milestone than the Turing Test, when a computer convinces a sufficient number of interrogators into believing that it is not a machine but rather is a human,” he said. “Having a computer that can trick a human into thinking that someone, or even something, is a person we trust is a wake-up call to cybercrime.

Selv ville jeg hævde noget andet og mindre dommedagsklingende – det er ikke det ukrainske program, der er godt. Det er derimod mennesker, der er for godtroende. De kluntede svar og klodsede formuleringer i “Eugene Goostman” ligner lidt dem man kan finde i de til tider automatisk genererede e-mails, der forsøger sig med phishing. Ligegyldigt hvor åbenlyst tåbelige den slags beskeder har det med at være, er der stadig mennesker der ukritisk hopper på dem. Hvis Turing-testen skal have en berettigelse, skal man måske også tænke på hvilke mennesker, der deltager i testen som forsøgspersoner.