Anders And og os

J2014-06-10 18.28.58-2

Jeg har altid holdt meget af Anders And-tegneserierne. Jeg fik som så mange andre børn Anders And & Co. Især holdt jeg af de numre, hvor der var “En udvalgt historie”, og da jeg blev ældre gik det op for mig at det var Carl Barks og ikke Walt Disney, der stod bag alle disse perler (faktisk var Walt Disney egentlig ikke så interesseret i tegneserier). Der er kommet mange tegneserier siden, men Anders And-historierne finder jeg stadig glæde ved at læse.

Med årene blev Carl Barks’ udgave af Anders And mindre kolerisk og mere eftertænksom, og det var som om det efterhånden mere blev de underlige situationer Anders kom ud for end selve hans reaktioner, der skabte humoren. På denne måde blev humoren også mere raffineret og eftertænksom. Men der skete også noget andet: Anders And gled lidt i baggrunden. Det blev tydeligt at Carl Barks syntes at der var et stort potentiale i de andre andefigurer, og ikke mindst Onkel Joakim. Nu tog de tre andegenerationer ud på eventyr i den store verden med Joakim som primus motor. Og her mødte de bl.a. Bjørne-Banden (der faktisk er beagle-hunde) og Hexia de Trick, som jeg siden har opdaget var Carl Barks’ forsøg på at gengive Sophia Loren som and!

De lange historier er gode, men mine absolutte yndlinge er blandt de kortere historier.

Farligt legetøj, der første gang kom på dansk i 1953, forbinder jeg sikkert mange andre med replikkerne “Bing! nu er du hypnotiseret” og “Jeg er en morderlig skrap inkassator!”. Det er her, Anders And vil prøve at hypnotisere Onkel Joakim til at give sig en pose penge ved brug af ungernes “hypnomat” – men selv ender med at blive hypnotiseret af Onkel Joakim. (Og så alligevel…)

and-1

Historien Plat eller krone om plat-ismen har jeg tidligere nævnt her. Den kom på dansk i 1954 og rummer den udødelige replik “Livet er en munter leg, når plat-ismen viser vej”. Her får Anders fat i den viise bog om plat-ismen og bruger møntkast til at træffe de svære valg.

platismen

Og så er der jo også Sangen og sneen (første gang på dansk i 1951) med den udødelige sang “Den hulkende sømand”, der fremkalder den ene lavine efter den anden. Jeg har altid ment, at denne sang skulle synges på melodien fra Midsommervisen, men formodentlig tager jeg fejl.

den-hulkende-somand

Der er mange andre perler, og jeg forbinder mange af dem med replikker fra Sonja Rindoms klassiske oversættelser til dansk. Gennem hende er Anders And faktisk også en del af den danske litteraturskat. I dag er Anders And & Co. en skygge af sig selv, både i oplagstal og i indhold, men det har været et fast holdepunkt i barndommen hos mange fra min generation. Når jeg læser Karl Ove Knausgårds Min kamp opdager jeg, at det bestemt også er tilfældet at Donald Duck (som han af uvisse grunde hedder i Norge) også er det andre steder i Norden. Ovre i Japan var Anders And og Onkel Joakim en stor inspirationskilde for tegneren Osamu Tezaku, der prægede japanske tegneserier (kendt som manga) og tegnefilm (anime) efter 2. verdenskrig.

Gennem årene har jeg prøvet at samle på Carl Barks-serierne; det  har ikke altid været så let. Men i dag har jeg hans samlede værker i adskillige bind. Jeg har tit tænkt på at jeg en kedelig regnvejrsdag vil begynde at læse Carl Barks’ samlede værker igennem fra ende til anden, men jeg er ikke begyndt endnu. Hvad venter jeg dog på? Jeg må hellere se at komme i gang!

(Visited 372 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar