Gensyn med Pantheon

pantheon

For 30 år siden var jeg i Rom for første gang, og det, der gjorde suverænt mest indtryk på mig, var Pantheon. I år var jeg igen tilbage i Rom, og for første gang fik jeg genset denne helt enestående bygning og mulighed for at dele oplevelsen med min familie.

Pantheon blev oprindelig bygget mens Augustus var kejser, men brændte og blev siden genopført under kejser Hadrian i 126 e.v.t.. Oprindelig var Pantheon et romersk tempel, men da kristendommen blev indført, blev det omdannet til kirke og hedder officielt Santa Maria dei Martiri. Så vidt jeg ved, har vi at gøre med den ældste bygning i verden, som har været i brug lige siden den blev opført.

Alene det at vide, at jeg står på det samme sted og ser på det samme loft som Hadrian, Marcus Aurelius og andre store skikkelser fra oldtiden har betragtet, kan få det til at svimle. Men også Pantheons kuppel er spændende i sig selv.

For det første har kuplen øverst oppe et oculus (latin for øje), et cirkulært hul, der giver et glimt af himlen og lader solens lys falde ind. Solpletten vandrer rundt på Pantheons gulv i løbet af dagen. På mindre gode dage er det regnen, der falder ind, men der er et lille afløb i gulvet til den slags.

2014-07-17 12.34.08

For det andet er kuplen konstrueret så den er udsnit at en kugle, hvis diameter er lig med Pantheons højde.

pantheon2

Oldtidens arkitekter vidste ét og andet om sammenhængen mellem geometri og æstetik. Og samtidig var det jernalder i Danmark.

I Lars Frosts roman Ubevidst rødgang, som jeg begyndte at læse under årets sommerferie i Italien, er det er kapitel om Pantheon, der faktisk både får opridset nogle af disse interessante geometriske egenskaber og får givet udtryk for den betagelse, jeg ved jeg bestemt ikke er alene om at føle, når jeg ser Pantheon.