Maskinen, der ikke er en brødrister

computer-toaster

Hvad er forskellen på en computer og en brødrister? Brødristeren kan riste brød. Måske kan brødristeren indstilles til hvor længe den skal varme, men det er så også dét. En computer er ikke god til at tilberede ristet brød, men den er til gengæld universelt programmerbar.

Jeg er vokset op med at computeren først og fremmest var et instrument, jeg kunne programmere selv. Derfor er det underligt for mig at opleve at de fleste almindelige computerbrugere slet ikke er klar over at deres computere kan programmeres. Mange almindelige brugere tænker stadig på deres computer som en slags “fjernsyn med skrivemaskine” (selv om fjernsynet er på vej i baggrunden, og skrivemaskiner for længst er en saga blott). Der er alt for mange beretninger om alle de kvaler, brugere har med at få deres computere til at gøre det, de gerne vil have dem til. Og programmering er jo netop dét: At instruere computeren i at gøre det, vi gerne vil have den til at gøre.

Jeg programmerer stort set ikke mere – og jeg er derfor nok lidt rusten i mælet efterhånden. Men alligevel. Hvorfor skal alle mennesker ikke lære at computere er programmerbare, når nu det er netop dét, der er denne meget udbredte maskines særkende? For knap to år siden skrev jeg om hvordan man i Estland ville lære alle skolebørn at programmere. Dengang skrev jeg også om hvordan man i Storbritannien besluttede at revidere skolernes pensum, så man i stedet for at undervise i “informationsteknologi” begyndte at undervise i datalogi.  Seneste nyt er fra Hong Kong:  Også her er der et initiativ i gang, der skal lære skolebørn at programmere.

I Danmark er der stadig ikke lignende initiativer. Her skal skoleelever fortsat gøres til brugere af eksisterende software. Det må være på tide at erstatte “IT” med datalogi.

Det er bestemt ikke meningen, at alle skal blive softwareudviklere eller programmører, men noget tilsvarende er vel heller ikke formålet med noget skolefag. Det er ikke meningen at faget dansk skal gøre alle skoleelever til forfattere eller journalister. Jeg vil derimod (som jeg skrev for to år siden) tænke på dette som en ny form for hjemkundskab.

Nu må det snart være på tide, at de af os, der interesserer os for undervisning og for videnskaben datalogi, tager dette emne alvorligt, når nu politikerne ikke gør det. Det er interessant at der her er tale om de selvsamme politikere, der ellers ynder at postulere stor handlekraft og indsigt mht. folkeskolens indhold.

Der er i den forbindelse et andet, relateret spørgsmål, der efterhånden undrer mig en del: Hvorfor er vore computere ikke åbenlyst programmerbare? Det er besværligt for brugere at skabe deres egne applikationer. Dette kunne være en lejlighed til at tænke over hvad et godt programmeringssprog til skoleelever mon kunne være. Der er allerede bud – nogle af dem er veligennemtænkte, f.eks. MITs Scratch-sprog og tilhørende programmeringsomgivelse. Men hvad er mon det rette i danske skoler? Jeg ved det ikke, men nogen burde finde ud af det. (Og nej, svaret er ikke C++.)

(Visited 71 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar